
Regnskabsassistent
Micha-gruppen er i en positiv og spændende udvikling med stor vækst, hvilket smitter af på vores Økonomi- og Regnskabsafdeling. Vi søger derfor en dygtig regnskabsassistent til snarlig tiltrædelse og styrkelse af det nuværende team.
Økonomi- og Regnskabsafdelingen består i dag af 4 personer. Vi er et dedikeret team med højt humør, vi sætter en ære i at nå vores opgaver til aftalt tid og hjælper gerne hinanden i perioder med spidsbelastning. Afdelingen håndterer flere selskaber, såvel indenlandske som udenlandske, af varierende størrelse og kompleksitet, hvorfor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Du er glad for at arbejde med regnskab og vil i samarbejde med dine øvrige kolleger, stå for det daglige arbejde i Økonomi- og Regnskabsafdelingen.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Kreditorstyring A-Z
- Debitorstyring A-Z
- Likviditetsbogføring
- Finansbogholderi
- Udarbejdelse, dokumentation og opfølgning af løbende afstemninger og afvigelser
- Deltagelse i måneds-, kvartals- og årsafslutninger
- Ad hoc-opgaver
Vores forventninger til dig:
- Du har en bred regnskabsmæssig baggrund med ”hands-on” erfaring.
- Du er fortrolig med brug af IT, herunder Excel.
- Du er selvstændig, men evner at samarbejde, tage initiativ og er god til at planlægge.
- Du kan overholde deadlines samtidig med at have mange bolde i luften.
- Du er effektiv, energisk, fleksibel, stabil, har overblik, er dynamisk.
- Du har et godt og smittende humør
Vi tilbyder:
- Et spændende og afvekslende job i en organisation med masser af udfordringer i et levende hus, der ligeledes er i vækst.
- Et produkt, som du vil være stolt af at arbejde med.
- En gage, der modsvarer dine kvalifikationer og resultater.
Stillingen er fuldtid og ønskes besat hurtigst muligt. Ansøgningsfrist d. 31-08-2025, og samtaler vil blive afholdt løbende.
Er du interesseret, vil det glæde os at modtage din skriftlige ansøgning med CV og referencer via knappen ”Ansøg”.
For spørgsmål og uddybende information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Hanne Hornshøj på tlf. 9629 4313.
MICHA-gruppen designer og producerer kollektionerne MICHA og SOULMATE til målgrupper af unge og voksne piger, som alle har det tilfælles, at de sætter pris på personlig design og god kvalitet. Produkterne sælges i mere end 30 lande. Gruppen ejer butikker i Danmark, Holland, Sverige og Norge.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.