
Har du passion for salg og landbrug? Så bliv salgskonsulent hos Calvex!
Vil du opbygge stærke relationer og skabe resultater? Er du imødekommende, tillidsvækkende og målrettet – måske endda godt forankret i landbrugsbranchen?
Vi søger netop nu erfarne sælgere til at styrke vores position i henholdsvis Nord- og Sønderjylland.
Om rollen
Som salgskonsulent hos Calvex får du ansvaret for at udvikle og vedligeholde relationer til vores kunder, rådgive om vores løsninger og drive salget i dit distrikt. Du arbejder selvstændigt og struktureret, i tæt samarbejde med et stærkt team, hvor faglighed og kvalitet er i fokus. Stillingen er på fuldtid med mulighed for hjemmekontor og kundebesøg fra egen bopæl.
Dine primære opgaver:
- Opbygge og udvikle relationer til både nye og eksisterende kunder.
- Yde kompetent og faglig rådgivning.
- Identificere og forstå kundernes behov.
- Planlægge og gennemføre kundebesøg samt salgsaktiviteter.
- Deltage i messer og relevante salgsorienterede events.
- Arbejde tæt sammen med det øvrige salg- og marketingteam for at understøtte væksten.
Din profil:
- Erfaring med salg og netværksopbygning, gerne inden for landbrugsbranchen.
- Stærke kommunikationsevner og evne til at skabe langvarige relationer.
- Arbejder selvstændigt, struktureret og resultatorienteret.
- Trives med frihed under ansvar og en afvekslende arbejdsdag.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en vækstvirksomhed med solide produkter.
- Fast grundløn med attraktiv provisionsordning.
- Firmabil, pension og sundhedsforsikring.
- Et stærkt og dynamisk team, hvor samarbejde og udvikling er i fokus.
En arbejdsplads, som værdsætter en respektfuld og uformel tone i et seriøst samarbejde.
Calvex er en dansk-ejet virksomhed, grundlagt i 1992 med hovedsæde i Skive. Vi udvikler og leverer innovative løsninger, der optimerer kalvenes sundhed, vækst og produktivitet fra kalvens første levetimer.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag!
Sådan ansøger du
- Jobansøgninger mærkes med ”Salgskonsulent” og sendes til: job@calvex.dk
- Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Salgsleder Hans Christian Christensen hcc@calvex.dk - Ansøgningerne behandles løbende og ansættelse sker, når rette person er fundet.
- Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.