Dantaxi
Bagsværd

Dantaxis callcenter søger servicemindede medarbejdere

Der er fuld fart på i Dantaxis callcenter, og vi leder efter nye kolleger som kan bidrage til at vi kan fortsætte med speederen i bund.

Har du lyst til at spille en vigtig rolle i at få hverdagen til at glide for tusindvis af mennesker? Trives du i en travl, men struktureret hverdag, hvor du både skal bevare overblikket og yde fremragende kundeservice? Så kan det meget vel være dig vi leder efter!

Hvem er vi?

Dantaxi er ejet af Uber, verdens største mobilitetsplatform, det giver os unikke muligheder for at udvikle transporten i Danmark med de nyeste teknologier.

Dantaxi er Danmarks største taxiselskab, med over 1.900 vogne på landsplan og et højt serviceniveau døgnet rundt, er vi en afgørende del af dansk infrastruktur og mobilitet. I hjertet af det hele finder du vores callcenter, hvor vores team sikrer, at kunder og chauffører mødes – hurtigt og gnidningsfrit.

Om jobbet

Vi søger fuldtidsmedarbejdere til vores daghold.

Du bliver en vigtig brik i vores drift, hvor du:

  • Modtager og håndterer bestillinger pr. telefon fra kunder i hele landet
  • Disponerer og formidler ture videre til vores mere end 1.900 vogne
  • Løser uforudsete situationer, fx ved forsinkelser, aflysninger eller særlige kundebehov
  • Bidrager til den gode stemning – et smil i stemmen betyder alt!

Du vil skulle jonglere flere opgaver ad gangen – samtidig med at du sikrer en tryg og god oplevelse for både kunder og chauffører.

Hvem er du?

  • Du er minimum 18 år
  • Du brænder for at yde god service – både til kunder og kollegaer
  • Du trives med mange bolde i luften og har en positiv tilgang til rutineprægede opgaver
  • Du er fleksibel, mødestabil og ansvarsfuld
  • Du er god til at bevare ro og overblik, også når tempoet er højt
  • Du kan arbejde minimum hver 4. weekend

Vi tilbyder

  • Et stærkt og støttende team, med fokus på din udvikling og trivsel – vi tror på frihed under ansvar
  • Grundig oplæring med sidemandsoplæring og sparring fra erfarne kollegaer
  • Løntillæg ved aften-, nat- og weekendarbejde
  • Mulighed for at tage ekstra vagter – hvis du er fleksibel
  • Gode faciliteter med frugtordning, god kaffe og frokostordning

Lyder det som noget for dig?

Så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stefan Velin, Kundecenterchef på mail sv@dantaxi.dk


Om Dantaxi

Hos Dantaxi arbejder vi hver dag for at være det foretrukne valg for alle, der har brug for en taxa i Danmark. Vi leverer tryg, personlig og pålidelig transport til tusindvis af kunder – og vi har gjort det siden 1937. Vores cirka 1.900 vogne dækker 75 af Danmarks 98 kommuner, hvilket gør os til landets største taxaselskab.

Som en del af Dantaxi bliver du en del af en virksomhed, der tager ansvar. Vi er pionerer i den grønne omstilling af taxabranchen og driver blandt andet Nordens største ladehub til el-taxier. Hos os er grøn omstilling ikke bare ord, men konkret handling – og du kan være med til at gøre en forskel for en grønnere hverdag. Tryghed er en kerneværdi for Dantaxi - derfor er alle vores vogne tilknyttet branchekodekset tryg.taxi.

Dantaxi er ejet af Uber Technologies, verdens største mobilitetsplatform. Det giver os unikke muligheder for at udvikle transporten i Danmark med de nyeste teknologier.

Hos Dantaxi tror vi på, at forskellighed gør os stærkere. Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder – til at søge stillingen.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.