
Area Sales Manager – Globalt B2B-salg
Business development og nysalg | Medicinsk udstyr & laboratorieartikler
Er du en stærk, opsøgende salgsprofil, der motiveres af at skabe nye kunderelationer og åbne nye markeder? Vitrex Medical A/S søger en ambitiøs og handlekraftig Area Sales Manager med fokus på eksport, nysalg og markedsudvikling. Du får en central rolle i at udvide vores globale kundebase og skabe vækst på tværs af markeder.
Dine ansvarsområder
- Identificere og kontakte nye kunder og distributører globalt
- Analysere, opbygge og udvikle nye eksportmarkeder med fokus på vækst
- Udarbejde og eksekvere salgsstrategier i tæt samarbejde med teamet
- Deltage i internationale messer og kundemøder
- Drive hele salgsprocessen – fra første kontakt til lukket aftale
- Sikre struktur og opfølgning via CRM
Vi søger dig, som
- Er en resultatorienteret forretningsudvikler med stærkt nysalgsfokus
- Har erfaring med internationalt B2B-salg – gerne inden for medicinsk udstyr, laboratorieartikler eller beslægtede brancher
- Er selvkørende, proaktiv og vedholdende – du får energi af at åbne nye døre
- Har stærke kommunikationsevner og evner at skabe og udvikle relationer
- Taler og skriver engelsk og dansk flydende – andre sprog (f.eks. spansk, fransk eller tysk) er en klar fordel
- Har erfaring med CRM og struktureret salgsopfølgning
Vi tilbyder
- En attraktiv stilling i et internationalt miljø med stort vækstpotentiale
- Mulighed for at præge egne markeder og skabe synlige resultater
- At blive en del af et engageret og internationalt salgsteam, som udover Danmark også har kollegaer i Slovakiet, Frankrig, Tjekkiet og Singapore — et netværk der sikrer stærk global tilstedeværelse og tæt markedskendskab
- Salg af produkter, der gør en reel forskel for mennesker verden over
- Konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension, sundhedsforsikring, bonus og fitness-tilskud
Om os
Hos Vitrex Medical A/S i Herlev bliver du en del af et stærkt og engageret salgsteam på 7 medarbejdere – blandt i alt ca. 70 ansatte i Danmark. Vi er en del af VMG Vitrex Medical Group, en international koncern med omkring 500 medarbejdere.
Vitrex Medical A/S er verdens førende producent af kapillarrør til laboratoriebrug og markedsfører sine produkter globalt på mere end 80 markeder. Udover kapillarrør producerer og markedsfører koncernen også kanyler, sprøjter, suturer og andet medicoteknisk udstyr, med produktion i Danmark, Slovakiet, Tjekkiet og Kina. Det giver os en bred og attraktiv produktportefølje, som vi sælger og supporterer på tværs af markeder.
Ansøgningsfrist: 15. august 2025 – vi afholder samtaler løbende.
Opstart: 1. oktober eller 1. november 2025, afhængigt af din situation.
Bemærk: Da salgschefen er engelsktalende, bedes ansøgning og CV sendt på engelsk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.