
Indkøbsassistent med flair for ERP og teknisk forståelse – mulighed for deltid
Vil du være med til at støtte den grønne omstilling i praksis?
Vil du arbejde med indkøb i en banebrydende teknologivirksomhed?
Har du erfaring med ERP-systemer (allerhelst Microsoft Business Central) og måske endda branchekendskab indenfor teknik og produktion?
Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og struktureret indkøbsassistent
Frichs Pyrolysis ApS er en førende virksomhed inden for pyrolyseteknologi og bæredygtige energiløsninger. Vi arbejder målrettet på at udvikle teknologier, der aktivt fjerner CO₂ fra atmosfæren og skaber grøn energi.
Som indkøbsassistent hos os, bliver du en del af vores indkøbs- og logistikteam. Du får en vigtig rolle i at sikre, at materialer, komponenter og services er til stede, når de skal bruges – og i rette kvalitet og til rette tid.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Daglig indkøbsadministration og opfølgning på styklister og ordrer
- Leverandørkontakt, prisindhentning og oprettelse af indkøbsordre.
- Indtastning og opdatering i vores ERP-system (Microsoft Business Central)
- Opfølgning på leverancer og håndtering af afvigelser
- Lager- og beholdningsstyring i samarbejde med vores produktion
- Bidrage til udvikling af indkøbsprocedurer og processer
- Tæt samarbejde med teknikere, projektledere og produktion
Vi forestiller os, at du:
- Har mindst 1-5 års erfaring fra en lignende rolle inden for indkøb eller logistik
- Er vant til at arbejde i et ERP-system – gerne Microsoft BC
- Har interesse for eller erfaring fra en teknisk eller produktionspræget virksomhed
- Er struktureret, detaljeorienteret og god til at følge op
- Har gode samarbejdsevner og kan begå dig på både dansk og engelsk
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job i en grøn og innovativ vækstvirksomhed
- En flad organisation med kort vej fra idé til handling
- En arbejdsplads i udvikling – hvor du kan sætte dit præg
- Et stærkt fagligt fællesskab og gode muligheder for at udvikle dig
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
Ansøgning
Har du lyst til at gøre en forskel – og kan du se dig selv i rollen som indkøbsassistent i en virksomhed med grøn teknologi i centrum? Så send din ansøgning og dit CV via knappen nedenfor. Hvis du ønsker deltid, så angiv venligst det ønskede ugentlige timeantal.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Jobstart: Snarest muligt eller efter aftale.
Har du spørgsmål? Kontakt venligst vores HR Manager Lene Mondrup på mail: lmo@frichs- pyrolysis.com eller telefon: 40585901 - Vi samarbejder med udvalgte partnere og beder rekrutteringsbureauer undlade at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om Frichs Pyrolysis ApS
Frichs Pyrolysis arbejder med en nyudviklet og patenteret pyrolyseteknologi. Vi specialiserer os i udvikling og implementering af pyrolyseanlæg, som omdanner organisk affald til værdifulde produkter som biokul og grøn energi. Teknologien udfører CO₂-fangst (Carbon Capture) og -lagring samtidigt med, at der produceres overskudsenergi. Biokul binder ca. 0,66 ton CO₂ pr. ton biomasse og bidrager dermed aktivt til klimakampen.
Virksomheden består i dag af omkring 30 medarbejdere og har en stærk og kapitalstærk investorkreds i ryggen.
Læs mere på: www.frichs-pyrolysis.com
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.