Wittrup Motel A/S
Albertslund

Studiejob/Deltidsstilling som Motelreceptionist med fagrelevante opgaver – Wittrup Motel i Albertslund

Er du studerende inden for jura, markedsføring eller økonomi – og leder du efter et studiejob, hvor du får mere end bare vagter bag disken?

Hos Wittrup Motel får du en alsidig hverdag, hvor du både er en del af vores lille team i receptionen og samtidig får mulighed for at prøve kræfter med fagrelevante opgaver, der matcher din uddannelse.

Vi er en mindre virksomhed med flad struktur, og her er der kort fra idé til handling. Du får ansvar, variation og et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i flok.

Wittrup Motel har rødder tilbage til 1955 og fejrer i år 70-års jubilæum. Vi arbejder ud fra oplevelsesøkonomi, driver Sallie-konceptet med restauranter og events – og sætter en ære i at skabe gode oplevelser for både gæster og medarbejdere.

Dine opgaver bliver en kombination af

  • Modtagelse og servicering af gæster i vores reception – du er det første ansigt, vores gæster møder
  • Håndtering af telefoner, e-mails og praktiske opgaver i driften
  • Servicere gæster i vores hyggelige Håndværker Lounge på udvalgte dage
  • Fagrelevante opgaver afhængigt af din studieretning – vi tilpasser jobbet, så du får praktisk erfaring

Vi søger dig, der læser:

Jura eller lignende

  • Mulighed for at deltage i projekter omkring GDPR, APV og kontraktarbejde
  • Indsigt i praktiske juridiske problemstillinger i en driftig virksomhed

Markedsføring/kommunikation/event

  • Hjælp med at planlægge og afvikle kampagner og events
  • Bidrag til den daglige markedsføring og synlighed af motellet og restauranterne

Økonomi/regnskab

  • Få relevant erfaring med økonomiopgaver sammen med vores regnskabsteam
  • Lær mere om den økonomiske drift af motel, restauranter og events

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer på en videregående uddannelse inden for jura, marketing/kommunikation, økonomi eller lignende
  • Er udadvendt, serviceminded og trives med at tale med både gæster og kolleger
  • Er struktureret, tager ansvar og kan arbejde selvstændigt – vi hjælper hinanden, men du får også dine egne opgaver
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk – andre sprog er en fordel
  • Kan lide at være en del af en mindre virksomhed med en uformel tone og korte beslutningsveje

Vi tilbyder dig:

  • Fleksible arbejdstider, som vi tilpasser efter dit studie og dine eksamener
  • En varieret hverdag, hvor du både er i front med gæster og arbejder med opgaver, der styrker din faglige profil
  • Et uformelt, hyggeligt arbejdsmiljø med stor grad af selvstændighed
  • Gode kolleger, der arbejder sammen på tværs af motel, restauranter og events
  • Mulighed for at få konkret erhvervserfaring inden for jura, marketing eller økonomi

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV til job@wittrupmotel.dk – vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!