Geoinfo A/S
Glostrup, Kolding eller Aalborg

Systemspecialist – GIS og Location Intelligence-løsninger

Vi sikrer, at kundens GIS-løsninger kører optimalt.

Geoinfo A/S søger en erfaren og kundeorienteret ArcGIS Enterprise Systemspecialist til landets førende software-distributør og konsulentvirksomhed inden for geografiske informationssystemer (GIS). Det handler om drift, monitorering, systemsupport, systemarkitektur, implementeringsprojekter og konsulentopgaver hos vores kunder og internt i organisationen – og det handler om arbejdet med at transformere geografiske data af enhver slags til indsigt og værdi.

Geoinfo er Danmarks største GIS-konsulenthus og den danske distributør af ArcGIS – verdens førende GIS-software fra Esri. Vi bistår over 500 kunder i Danmark, på Færøerne og i Grønland med digital transformation, effektivisering og optimering gennem data og geografiske analyser. Vores kunder spænder bredt og omfatter både offentlige og private aktører – herunder forsvaret, statslige og kommunale myndigheder, forsyningssektoren, entreprenørvirksomheder samt rådgivende ingeniører. Vores løsninger fokuserer typisk på områder som kritisk infrastruktur, bæredygtig udvikling, klima og biodiversitet. Geoinfo A/S beskæftiger over 70 medarbejdere, hvoraf hovedparten har base på hovedkontoret i Glostrup, mens resten er fordelt på vores afdelinger i Kolding og Aalborg. Vi er stolte af at have været Great Place to Work-certificeret i otte år i træk.

Om jobbet

Du vil blive en del af Team Operational Services i Konsulentafdelingen med arbejdssted i Glostrup, Kolding eller Aalborg. En væsentlig arbejdsopgave bliver at deltage i leverancen af Geoinfos System- og Driftsservice, hvor vi hjælper med at designe og drive ArcGIS-platformen på kundens egen infrastruktur eller eksempelvis i Azure eller Amazon Cloud. Det sker blandt andet ved overvågning, håndtering af hændelser via remote-adgang og ved løbende automatisering af vedligehold, der kan forebygge hændelser. Udover system- og driftsarbejdet deltager du i en lang række opgaver for kunder – både på egen hånd og som del af et større projektteam, hvor dine indsatser tager udgangspunkt i dine styrker på ArcGIS Enterprise.

Vores Enterprise team arbejder med mange forskellige teknologier og områder – følgende liste er ikke udtømmende:

  • ArcGIS Enterprise-installation, -konfiguration og -administration
  • Databasemiljøer (Microsoft SQL Server, Oracle og PostgreSQL)
  • REST-services og API’er
  • Sikkerhed (certifikater, firewalls, proxy m.m.)
  • Enterprise Architecture
  • Deployering og Overvågning
  • Performance- og stress-test
  • Analyser med Fiddler, WireShark og log
  • Cloud, IoT og Scripting med Python, Notebooks, Pandas m.m.

Et nyere område, hvor vi forudser stor vækst, og hvor du kan blive en nøgleperson, er ArcGIS Enterprise på Kubernetes, hvor Esri satser på at gøre softwaren tilgængelig i Cloud Native-versioner.

Din baggrund og kvalifikationer:

  • Det er helt oplagt, at du har nogle års god og solid erfaring med ArcGIS-platformen – især ArcGIS Enterprise, ArcGIS Server og geodatabaser. Dette må meget gerne være suppleret af et godt kendskab til IT-infrastruktur, relationsdatabaser, IT-sikkerhed m.m. Uddannelse eller efteruddannelse, som understøtter disse ting vil være et plus
  • Du skal trives i et miljø, hvor nogle dage er fyldt med mange forskellige opgaver, mens der andre dage er behov for fordybelse i en enkelt udfordring
  • Som person er du opsøgende og god til kundekontakt, og positivt indstillet overfor at lære nyt. Du er struktureret, overholder deadlines, er kvalitetsbevidst, er selvstartende og følger opgaverne til dørs. Og så er du god til – og har lyst til – at sætte dig ind i nye programmer og systemer
  • Du er skarp og velformuleret i skrift og tale -både på dansk og engelsk.
  • Du er en person, som sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet, og undervejs i en hektisk hverdagses du oftest med et smil på læben og i højt humør.

Geoinfo tilbyder

  • Et spændende, udviklende job, hvor dit bidrag kan være med til at sætte et markant fingeraftryk på vores samfund, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen
  • Et godt arbejdsmiljø – det skal være sjovt at gå på arbejde og det er det i Geoinfo, der flere år i træk er kåret til én af Danmarks bedste arbejdspladser i kategorien mindre IT-virksomheder af Great Place to Work
  • Du bliver en del af en handlekraftig, solid virksomhed med nogle sunde værdier og kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige kolleguer, dels på hovedkontoret i Glostrup og dels i afdelingerne i Kolding og Aalborg – og fra tid til anden også kolleger/samarbejdspartnere fra andre lande. Der vil være beskeden rejseaktivitet (primært i Norden og EU, men ture til USA forekommer også)
  • Masser af spændende udfordringer af såvel faglig som personlig karakter og gode udviklingsmuligheder (både internt i Danmark og internationalt i andre Esri-organisationer) for den rette person
  • Ordnede forhold og lønpakke efter kvalifikationer med en god fast løn, pensionsordning med en udvidet helbredssikring, fleksordning, bonusordning og kantineordning mv.
  • Tiltrædelse snarest muligt efter aftale

Interesseret? – Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit opdaterede CV til os hurtigst muligt her, senest d. 10. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Vidding Willadsen, Manager for Support and Operational Services hos Geoinfo, på mobil 6120 6460 / via mail TorbenVW@geoinfo.dk.


Om Geoinfo A/S

Geoinfo A/S er et konsulenthus og dansk distributør af verdens førende geografiske informationssystem, ArcGIS fra det amerikanske firma Esri. Geoinfo leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering og tilbyder GIS-software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS- og datastrategiudvikling, kurser og kompetenceudvikling. Geoinfo samarbejder med mere end halvdelen af de danske kommuner og de fleste statslige styrelser. Geoinfo hjælper med digital transformation, effektivisering og optimering ved hjælp af data og geografiske analyser.

Virksomheden er grundlagt i 1993 og har over 70 ansatte fordelt på lokationer i Glostrup, Kolding og Aalborg. Virksomheden er ejet af det norske selskab Geogroup. Læs mere om Geoinfo A/S på geoinfo.dk.

Bæredygtighed hos Geoinfo og Esri

Esri’s software, ArcGIS, bruges blandt andet til at finde løsninger på miljøproblemer, uanset om det gælder byplanlægning, rent drikkevand, global opvarmning, nye transportformer eller forbedring af infrastruktur. Globalt anvendes ArcGIS også til humanitære formål, til bevaring af biodiversitet og til bæredygtig udvikling. Det bidrager til at skabe positiv indflydelse og til at gøre en forskel i verden. I Danmark støtter Geoinfo forskellige non-profit-organisationer og NGO’er. Se mere her og på Esri.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.