
Montør
Jobbet:
Bliv en del af en kreativ arbejdsplads hvor vi beskæftiger os med salg af indretningsløsninger til kontor, skole og pleje. Som montør hos Kinnarps er du det afsluttende led i processen, og med til at skabe en succes ude hos kunden. Det er montørens ansvar at levere og montere møblerne som planlagt med kunden og sælgeren ude hos kunden samt sørge for, at alt står klar til brug.
Din daglige gang bliver hos kunder rundt omkring på Sjælland samt vores hovedkontor i Brøndby.
Arbejdsopgaver:
- Levering, montering og opsætning af møbler hos kunderne
- Kundekontakt i forbindelse med levering
- Pakning af møblerne i vores blå biler
- Småreparationer fx udskiftning af gaspatron på kontorstole
- Let lagerarbejde og klargøring af varer
Dig:
Du er en person med drive, god energi, ordenssans, samvittighed og ikke mindst et veludviklet servicegen. Du er Kinnarps ansigt udadtil og det er vigtig at du har kundetække og altid er klar til at yde den bedste service.
Vi forventer at du:
- Er serviceminded og god til kundekontakt
- Har almindeligt kørekort (B)
- Kan fremvise en ren straffeattest
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Det er en fordel hvis du har:
- Lastbil- og anhængerkørekort
- Truckcertifikat
- Erfaring fra møbelbranchen eller lignende
Du får:
- Gode kollegaer
- Faglige og personlige udviklingsmuligheder
- Fast arbejdstid med mulighed for fleksibilitet
- Et arbejde i en virksomhed med spændende indretning og gode værdier
- Konkurrencedygtig løn der modsvarer dine kvalifikationer, samt pension
Er du den rette til stillingen og ønsker du at blive en del af Kinnarps-holdet, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Vi holder løbende samtaler.
Opstart hurtigst muligt i september.
Send din ansøgning til: Jesper Taustrup Servicechef 5139 7149 jesper.taustrup@kinnarps.dk
Jesper er på ferie fra 18. juli til 12. august, så spørgsmål til stillingen skal ske uden for dette tidsrum.
Ansøgningsfrist 29. august
Om Kinnarps
Kontor/showroom i Brøndby (HQ) og Aarhus. Kinnarps A/S er et datterselskab af den svenske koncern Kinnarps AB, der siden 1942 har leveret møbler og komplette indretningsløsninger til erhvervslivet og den offentlige sektor i Skandinavien og 40 andre lande verden over. Kinnarps AB er Europas største møbelproducent. Høj kvalitet og lav miljøpåvirkning kendetegner hele værdikæden, fra råvarer til færdige arbejdspladsløsninger.