
Hørekonsulent
Har du lyst til at arbejde i en forening, hvor vi brænder for at gøre en forskel for mennesker med høretab? Er du vant til at rådgive voksne med høretab? Har du lysten til at formidle din faglige viden, så flere bliver klogere på høretab? Så er du måske den nye hørekonsulent i Høreforeningen.
Hvad kan du forvente i stillingen?
Som hørekonsulent i Høreforeningen har du flere forskellige arbejdsopgaver. De primære opgaver er følgende:
Rådgivning af medlemmer enten pr. telefon eller mail, der har brug for hjælp og rådgivning. De skal f.eks. vende en problematik, hjælpes videre ift. deres høreproblemer, tinnitus, øresygdomme mv. Viden om høreapparater og teknik er desuden en del af rådgivningen. Hørekonsulenten samarbejder tæt med foreningens psykolog og socialrådgiver omkring rådgivningen samt Høreforeningen hørekonsulent på børneområdet.
Formidling af viden til medlemmer kan bl.a. være faglige webinar for brugere og fagprofessionelle, artikler, afvikling af kurser og opslag på vores kommunikationskanaler. Høreforeningen får desuden ofte henvendelser fra pressen, som hørekonsulenten også bidrager og udtaler sig til.
Deltagelse i Høreforeningens projekter som faglig sparringspartner er også en del af dagligdagen. Det kan være som fast projektdeltager, egne projekter eller mere ad hoc. Det næste år skal Høreforeningen bl.a. udarbejde materialer om forebyggelse af høreskader blandt unge, ligesom vi er i gang med at etableringen af en videns portal om høreområdet.
Derudover sidder man med høringssvar, projektbeskrivelser, henvendelser fra samarbejdspartnere mv. i samarbejde med andre kollegaer i huset såsom DH (Danske Handicaporganisationer), ligesom man løbende er i dialog med samarbejdspartnere bredt inden for feltet.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer bl.a. at du:
- Er uddannet audiolog/audiologopæd og har erfaring indenfor området.
- Har viden om høreproblematikker bredt set og en særlig viden om voksenområdet indenfor hørområdet.
- Er interesseret i formidling og kan omsætte faglig viden mere forståeligt uanset om det er på skrift eller mundtlig formidling
- Er god til at samarbejde på tværs af faglige discipliner og har et stærkt netværk
Vi kan til gengæld tilbyde dig en spændende stilling med en bred kontaktflade, stor selvstændighed og fleksibilitet herunder mulighed for hjemmearbejde. Du bliver en del af et sekretariat, hvor der altid er mange bolde i luften samt et godt kollegialt fællesskab.
Proces og vilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen inkl. betalt frokost. Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn og pension efter kvalifikationer.
Send din ansøgning, CV m.v. til job@hoereforeningen.dk senest den 17. august 2025. Vi afholder samtaler den 22. september.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Høreforeningens hørekonsulent på børneområdet, Mette van Amerongen på tlf. 2671 4236 eller direktør, Lotte Grostøl på tlf. 3166 4441. Vi kan dog først træffes for spørgsmål fra uge 32.
Om Høreforeningen
Høreforeningen har knapt 9.000 medlemmer. Vi giver vejledning og hjælp til medlemmerne, støtter vores ca. 350 frivillige i deres lokale arbejde, skaber synlighed omkring hørenedsættelse på vegne af de ca. 800.000 danskere, der har høreproblemer og arbejder for politiske forbedringer på området.