JVS Tømrer
Herlev

Er du JVS A/S’ nye projektleder?

Bliv drivkraften bag vores byggeprojekter – og vær med til at forme rollen og vores vækst

Din rolle hos os

Som projektleder vil du få et bredt ansvar for at drive projekter fra byggeopstart til aflevering – for både private og erhvervskunder. Du håndterer både dialogen med kunden, vores egne ansatte samt samarbejdspartnere i løbet af hele processen og har ansvaret for at alle parter føler sig informeret og i trygge hænder.

Du arbejder tæt med vores tilbudsafdeling og overtager projektet, så snart det er endeligt godkendt hos kunden. Koordinering og struktur hører blandt dine stærkeste sider og de er afgørende, når du jonglerer byggemøder, referater, kvalitetssikring og koordinering af håndværkerne på byggepladsen.

Det personlige ejerskab er dit til fulde – du er ansvarlig for at projektet følges helt til dørs overfor kunden og rådgiver samt at tilkøb og justeringer videregives til dine kolleger på JVS kontoret.

Du overtager centrale opgaver fra ejerlederen, og er du den rette kandidat med det rigtige engagement, er der mulighed for at udvikle både din rolle, dine ansvarsområder og virksomhedens processer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Styre hovedentrepriser af private boliger, lejligheder, tilbygninger og erhvervsprojekter
  • Planlægge og koordinere egne håndværkere og samarbejdspartnere
  • Udarbejde og holde tidsplaner, budgetter og byggemøder
  • Kvalitetssikring, sikre myndighedsoverholdelse og fokus på arbejdsmiljø
  • Varetage kundedialog, rådgivning og forventningsafstemning
  • Bidrage til udvikling af kundeporteføljen
  • Intern rapportering til kontorteam og ejerleder

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse og minimum 5 års erfaring med projektledelse
  • Er struktureret, økonomisk stærk og detaljeorienteret
  • Har evne til at opbygge relationer og skabe tillid
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Har lyst til at bidrage strategisk til vækst og udvikling

Vi tilbyder dig:

  • En udfordrende og ambitiøs stilling med stor indflydelse
  • Firmabil (gule plader), telefon og arbejdstøj
  • Et engageret og fagligt stærkt team
  • Flad organisation og personlig synlighed
  • Moderne faciliteter, frokostordning, sociale arrangementer og stærk kultur
  • Konkurrencedygtig løn, goder og ansættelsesvilkår

Lyder det som dig?

Send en kort ansøgning og dit CV til jon@jvst.dk. Vi indkalder løbende til samtale og glæder os til at se, hvordan du vil bidrage til vores videre succes og vækst. Har du spørgsmål til stillingen, kontakter du Jon på samme mailadresse.


Om JVS Entreprise A/S

JVS Entreprise A/S er en ambitiøs entreprenørvirksomhed grundlagt i 2014 med kontor i Herlev. Vi har både egne ansatte samt et team af faste rådgivere og samarbejdspartnere indenfor alle fag og arbejder i Storkøbenhavn, indenfor en radius af 30 minutters kørsel fra Herlev.

Vi udfører primært totalrenoveringer og tilbygninger for både private kunder samt større renoveringsprojekter for andels- og ejerforeninger. Vi praktiserer kompromisløst kvalitet, troværdighed og gennemsigtighed. Vi siger tingene ligeud – med respekt for hinanden.