
Head of Finance
Vil du være ankerpunktet i Wingmens økonomifunktion – og sætte retningen for fremtidens finansafdeling?
Vi søger en ansvarlig og ambitiøs økonomiprofil, der kan tage over efter vores nuværende stjerne og sikre, at Wingmen fortsat har styr på økonomien. Stillingen er placeret på vores kontor i Søborg – og der er mulighed for deltid.
Du får en grundig og ordentlig overdragelse, så du kommer godt fra start. Herefter er det dig, der driver udviklingen af vores økonomifunktion – med fokus på digitalisering, optimering og styrkelse af vores interne processer.
Hos Wingmen får du stor indflydelse, stærkt fagligt fællesskab og mulighed for at sætte dit præg på en virksomhed i vækst.
Om jobbet
Du bliver daglig ansvarlig for økonomifunktionen og samarbejder tæt med ledelsen og kollegaer på tværs af organisationen. Dine primære opgaver inkluderer:
- Debitor- og kreditorstyring
- Finansbogholderi (afstemninger, hensættelser, valuta mv.)
- Udarbejdelse af månedsregnskaber og cashflow
- Forberedelse til årsregnskab og samarbejde med revisor
- Momsafregning og løbende rapportering
- Bidrag til budgetlægning og opfølgning
- Effektivisering og automatisering af økonomiprocesser
- Eventuel lønkørsel (ikke et krav – kan outsources)
Vi bruger i dag bl.a. Microsoft Business Central, Continia og Salesforce – og du vil få en nøglerolle i den videre digitalisering.
Hvem er du?
Du har solid erfaring og overblik – og trives i rollen som den, der tager ansvar og sætter retningen. Du arbejder struktureret, er nysgerrig på nye løsninger og motiveres af at skabe orden og overblik.
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 7 års erfaring inden for økonomi eller revision fra en lignende stilling
- Har flair for tal, systemer og struktur
- Er vant til selvstændigt ansvar og beslutningstagning
- Har lyst til at udvikle både dig selv og dine omgivelser
- Bidrager aktivt til holdånden og den gode stemning
Det er et plus, hvis du også:
- Har erfaring med systemoptimering og procesautomatisering
- Har humor, gåpåmod og et godt blik for løsninger
- Kan spejle dig i vores værdier: entreprenørånd, partnerskab og bæredygtighed
Vi tilbyder dig
Hos Wingmen bliver du en del af en moderne, ambitiøs og uformel arbejdsplads, hvor samarbejde og kvalitet går hånd i hånd. Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab i Søborg og Aarhus
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Spændende projekter og produkter af høj kvalitet
- Fleksibilitet og god balance mellem job og privatliv
- Mulighed for hjemmearbejde og deltid
- Konkurrencedygtig løn og bonusordning
- Sundhedsforsikring og god frokostordning
- En kultur med plads til initiativ, ansvar og nytænkning
Hos os spiller vi hinanden bedre – og vi lykkes som et hold.
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV via QuickApply-knappen "Ansøg".
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CFO Roland Schwartz Andersen på tlf. 5060 2604 eller mail rsa@wingmen.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tiltrædelse: Efter aftale og gerne hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores voksende team af wingmen!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.