Little Green Pharma Denmark ApS
Odense N

Supply Chain Coordinator søges

Motiveres du af at sikre et godt samspil mellem salg og produktion?

Little Green Pharma er en international medicinsk cannabis virksomhed med hovedkontor i Australien. I vores topmoderne drivhuse i Odense og Perth har vi faciliteterne til at fremstille mere end 23 tons medicinsk cannabis biomasse om året, hvor størstedelen produceres i vores 21.500m2 drivhuse og vores 4.000m2 GMP godkendte produktions-lokaler i Odense, som vi har ambitioner om at vækste over de kommende år til at opnå fuld udnyttelse.

Der er høje lovgivningsmæssige krav til fremstilling og produktion af medicinsk cannabis, tilsvarende produktion af lægemidler. Sikkerheden og kvaliteten er derfor uomtvistelig og vi følger gældende regler på området nøje, herunder GMP (Good Manufacturing Practice) og GACP (Good Agricultural Collection Practices).

Little Green Pharma er dedikerede til at kunne tilbyde patienter verden over innovative behandlingsmuligheder med højkvalitets cannabisprodukter til overkommelige priser. Little Green Pharmas medicin bliver solgt i EU, Australien og UK, og vi har planer om at ekspandere vores distributionsnetværk yderligere.

Stillingen og teamet

Du får en bred kontaktflade, der omfatter kollegaer i hele virksomheden både internt i Danmark men også et tæt samarbejde med vores australske moderselskab og tyske salgskontor. Ligeledes eksternt i forhold til rapportering og ansøgning hos myndighederne.

Du får dygtige og motiverede kollegaer, og du har gode muligheder for at gøre en forskel i en virksomhed, hvor dagene aldrig er kedelige. Kulturen i virksomheden er kendetegnet af samarbejdsvillighed, entrepreneurskab og en evne til at ville.

Du får mulighed for at arbejde både selvstændigt og tværfagligt med opgaver indenfor virksomhedens Supply Chain. Med hovedvægt på opgaver indenfor:

Nøgleopgaver

  • Planlægning i samarbejde med vores australske moderselskab og tyske salgskontor
  • Koordinering og opfølgning med kunder i samarbejde med salg
  • Demand Planning & Supply Planning
  • Rapportering både internt samt eksternt
  • Procesforbedringer
  • Sikre korrekt dokumentation i forbindelse med forsendelse og myndigheder
  • Projektdeltagelse
  • Support til øvrige afdelinger i forhold til leverancer, ordreflow mm.

Den rette kandidat

  • Du er fagligt nysgerrig og har et godt humør
  • Du har en rigtig god forståelse og sund interesse for hele Supply Chain-området
  • Stærke Excel-kundskaber og gerne ERP-systemerfaring
  • Du er fleksibel og omhyggelig og fungerer godt i et team i en travl og varieret hverdag
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, men samtidig en holdspiller
  • Dit gode overblik og din professionelle indstilling gør, at du beholder dit gode humør, også når det går stærkt og sikrer, at det du lover, bliver overholdt
  • Du er proaktiv og engageret.

Vi tilbyder

  • Et afvekslende og inspirerende job med gode, faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • En unik mulighed for at arbejde i en dynamisk og ambitiøs virksomhed, der er i kontinuerlig forandring og udvikling.
  • En uformel omgangstone og et sammenhold præget af pionerånd.
  • En fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver i Odense N.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Adm. Direktør Kennet Poulsen på mail: k.poulsen@lgp.global eller på tlf. 8140 3707.

Ansøgning

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende din ansøgning, dit CV og andre relevante bilag via knappen nedenfor. Vi stiller krav om fremvisning af ren straffeattest.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.