
Vil du være med til at styre udviklingen af fremtidens digitale løsninger til kollektiv transport?
Vil du udvikle dig som PMO-konsulent og samtidig sætte dit præg på projekter, der gør en forskel for millioner af danskere? Vi søger en analytisk stærk og handlekraftig PMO-profil med teknisk forståelse og lyst til at skabe synlige resultater. Hos os får du mulighed for at arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kollegaer mod et fælles mål.
Hos Rejsekort & Rejseplan A/S står vi midt i en af de mest spændende digitale transformationer inden for kollektiv transport i Danmark. Vi udvikler og moderniserer løsninger, som millioner af danskere bruger – herunder RejseBillet og Rejsekort som app, der på kort tid har revolutioneret måden, vi rejser med kollektiv transport. Med mere end 25 millioner rejser gennemført i vores nye app, er vi allerede godt på vej, men rejsen er langt fra slut. Over de næste år skaber vi nye og endnu mere intelligente og brugervenlige løsninger, der skal gøre det nemmere og mere attraktivt at vælge den kollektive transport. Vil du være med til at styre de projekter sikkert i mål?
En central PMO-konsulentrolle i et strategisk program
Du vil blive en del af vores programorganisation, der blandt andet udvikler nye apps, moderniserer eksisterende platforme og skaber fremtidens rejseoplevelse for millioner af danskere.
Som PMO-konsulent får du en helt central rolle, hvor du arbejder tæt sammen med programledelsen og dine nære kollegaer i PMO’et, der altid står til rådighed for sparring og vidensdeling. PMO’et understøtter alle projekter i programmet med faglig sparring, metodevejledning, værktøjsunderstøttelse og praktisk hjælp. Programmets projekter har ansvaret for opbygningen af de fremtidige landsdækkende, digitale løsninger. Med vores løsninger skal vi understøtte en grøn dagsorden ved at gøre det endnu nemmere og mere attraktivt at bruge den kollektive transport.
Opgaverne
Som PMO-konsulent kommer du til at spille en central rolle i at realisere vores strategiske målsætninger. Du skal bidrage til at sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, du vil deltage i forberedelse og afholdelse af programmets styregruppemøder. Du vil spille en aktiv rolle i at sikre, at programmets risici er velafdækkede og bliver mitigeret rettidigt og tilstrækkeligt. Der er høj tillid til os, vores processer og vores produkter, og den tillid værner vi om.
Dine primære arbejdsopgaver vil være inden for:
- Ledelsesstøtte: Udarbejdelse og koordinering af materiale og dokumentation, der giver ledelse og styregrupper relevante beslutningsoplæg, samt et præcist overblik over program- og projektstatus, risici og økonomi.
- Risikostyring: Gennemførsel og facilitering af risikoworkshops med projekter og programledelse. Understøtte aktiv håndtering af risici ved at sikre konstant fokus på mitigerende handlinger og løbende vedligehold af risikooverblik.
- Forandringsledelse: Forberede og facilitere programdage, workshops og retrospectives. Arbejde med proces og metodeforbedring og implementere forbedringerne.
- Programsupport: Vedligehold af vores programhåndbog, der beskriver rammer og ”ways of working”. Onboarde og introducere nye programdeltagere.
Det er vigtigt, at du har erfaring med PMO-arbejde, gerne indenfor IT-udvikling. Vi lægger vægt på, at du er motiveret for at arbejde med vores projekter, og at du går engageret, struktureret og målrettet til opgaverne. Du skal være god til at skabe relationer såvel internt som eksternt, og du skal være vant til at samarbejde på flere niveauer.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse eller er vant til at løse opgaver på akademisk niveau, samt at du har minimum 3-5 års erfaring som PMO-konsulent.
- Har erfaring med både klassiske og agile projektledelsesmetoder.
- Har erfaring med proaktiv identifikation, analyse og håndtering af risici på tværs af projekter.
- Har erfaring med styregruppearbejde – herunder materialeudarbejdelse.
- Har forståelse for budgettering og omkostningsstyring.
Mindst lige så vigtige er de personlige kompetencer – altså at du:
- Arbejder struktureret og målrettet og evner at udvikle og drive processer på egen hånd.
- Kommunikerer klart og præcist, både skriftligt og mundtligt, og kan formidle komplekse budskaber til både projektteams og topledelse.
- Har stærke forandringsledelseskompetencer og kan understøtte organisationen i at implementere nye processer og strukturer.
- Formår at skabe stærke relationer på tværs af organisationen og sikre engagement og opbakning til fælles mål.
- Trives i en hverdag med højt tempo, hvor du tager ansvar og bidrager til at skabe resultater.
- Har en god teknisk forståelse og kan omsætte den viden til praktiske løsninger i projekter og processer.
- Er imødekommende, samarbejdsorienteret og bidrager positivt til arbejdsmiljøet med godt humør og en åben tilgang.
Kollegerne
Du bliver en del af en organisation, hvor godt humør er en vigtig del af hverdagen. Vi går motiveret på arbejde, og vi ved, at samarbejde er centralt for, at vi lykkes. Omgangstonen er anerkendende og involverende, og dine kolleger er parate til at dele erfaringer, viden og sparre med dig. Vi har fredagsbar en gang om måneden, og så er der halvårlige fester og andre sociale arrangementer. Kort sagt kan vi godt lide hinandens selskab både i programmet og på tværs af organisationen.
Det motiverer og driver mig at være en del af et meningsfuldt og kendt brand, som samtidig er et vigtigt produkt for samfundet. Jeg er stolt af at være med til at udvikle de løsninger, vi skal bruge i den kollektive transport i fremtiden.
Lønnen og personalegoderne
Vi matcher dine kvalifikationer og kompetencer lønmæssigt. Vi har en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, overenskomster for alle ansatte i organisationen og sundhedsforsikring gennem PFA. Der er kantineordning, massageordning, gratis parkering, fairtrade kaffe samt økologisk frugt og grønt. Vi har et fleksibelt arbejdsmiljø, som tillader dig at balancere hverdagen, så den passer bedst muligt ind i dit liv. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra, hvis det passer ind i opgaveløsningen.
Stillingen som PMO-konsulent er en fuldtids projektstilling med tiltrædelse snarest muligt. Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder i første omgang. Der kan blive mulighed for forlængelse eller andre opgaver i organisationen.
Ansøgning og kontakt
Du behøver ikke sende en motiveret ansøgning, men vi vil gerne se dit CV, hvor du kan skrive et par linjer om, hvorfor du søger stillingen. Ansøgninger vurderes løbende, og relevante kandidater indkaldes løbende til samtale efter sommerferien.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Enhedschef Program PMO, Dennis Holmbo Pedersen, dhp@rejsekort.dk / tlf. +45 25 68 92 18.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffeattest.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.