Crayon A/S
Søborg, Silkeborg eller Aalborg

Finance Manager

Kunne du tænke dig at arbejde i en Finance-afdeling i et ledende globalt IT-selskab? Er du en finansielt stærk person med flair for controlling og tal, som sætter en ære i at levere med præcision og punktlighed? Har du god økonomisk forståelse? Hvis JA, skal du søge stillingen som Finance Manager hos Crayon.

Du er en finansiel stærk person med flair for controlling og tal, som sætter en ære i at levere med præcision og punktlighed, med et bogholderi, der altid er ajourført. Du er driftssikker, struktureret og ønsker at levere en kvalitet, der er i top – alt sammen i en travl hverdag, hvor hurtige svar er en nødvendighed, din opfølgning en selvfølge, og hvor du er tæt på kollegaerne i hverdagen. Du har et solidt overblik og altid et smil tilovers – også i pressede situationer. Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående punkter, er det dig, vi er på udkig efter.

Vi søger en Finance Manager til at indgå i vores Finance-team. Du har god økonomisk forståelse og trives med forskellige opgaver i en økonomiafdeling samt besidder gode kommunikationsevner og formår at vidensdele både internt og eksternt på alle niveauer. Du følger konsekvent op på dine opgaver og overholder indgåede aftaler samt deadlines.

Om jobbet

I rollen som Finance Manager får du en alsidig og dynamisk hverdag med fokus på projektstyring og projekt-controlling.

Du vil i tæt samarbejde med vores Finance Director og det øvrige team bestående af 2 dedikerede medarbejder, søsætte en bred vifte af finansprojekter samt være en del af Finance-årshjulets mange opgaver.

Crayon er blevet opkøbt af SoftwareOne den 2. juli 2025. Den endelige sammenlægning af regnskaberne sker den 1. januar 2026; indtil da vil begge selskaber føre hver deres regnskab.

Fra den 1. januar vil Crayon og SoftwareOne være et selskab under navnet SoftwareOne med ét regnskab. Du vil spille en vigtig rolle i sammenlægningen af Crayon og SoftwareOne regnskab og processer.

Opgaverne er mangeartede – her er nogle af dem, vi forestiller os, du skal varetage:

  • Projektstyring, fakturering og controlling heraf
  • Ansvarlig for månedsrapportering
  • Finansbogholderi
  • Intercompany afregning til Group og øvrige Intercompany selskaber
  • Div. månedsluk opgaver, herunder kan nævnes projektopfølgning, periodiseringer IC-afstemning mv.
  • CashFlow rapportering internt, samt rapportering til Group
  • Assistere ved interne rapportering op mod koncernen (måneds, kvartals, årsregnskab, IFRS osv.)
  • Ansvarlig ved intern revision og årsregnskab
  • Assistere ved budgetlægning og opfølgning af budget
  • Evt. lønberegninger og bonus beregning (efter kvalifikationer)
  • Ad hoc-opgaver samt support til den øvrige medarbejderstab mv.

Som Finance Manager er din fornemmeste opgave at skabe 1. klasses support gennem tilgængelighed, effektivitet og kvalitet i understøttelse af vores medarbejdere. Det kræver, at du står på et solidt fundament af viden, erfaring og interesse inden for opgaverne. Dertil, at du arbejder struktureret og med de rutiner, som jobbet tilsiger, ud fra en nysgerrig og handlingsorienteret tilgang.

Om dig, dine kompetencer og erfaringer – hvad vægter vi særligt

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring fra en funktion med relaterbare opgaver. Du er ansvarsbevidst, proaktiv, struktureret og er selvkørende i din opgaveløsning med sans for detaljen. Du kan holde overblikket og prioritere dine opgaver, også når hverdagen går stærkt, og opgaverne mange.

Med de mangeartede finansopgaver er det væsentligt, at du har en forståelse for at strukturere og tidsstyre din hverdag, så vi når i mål til de respektive deadlines. Herudover forventer vi:

  • 3-4 års erfaring inden for finance og controlling
  • Gode IT-kompetencer og vant til at arbejde datadrevet
  • Erfaren Excel-bruger og vant til at arbejde med pivottabeller
  • Behersker engelsk i skrift og tale, idet vores koncern sprog er engelsk
  • Erfaring med Microsoft Dynamics 365 Finance and Operations er en fordel

Crayon har hovedkontor i Søborg samt kontor i Silkeborg og Aalborg.

Når du træder ind i vores miljø, vil du straks mærke den gode energi der er at finde på vores kontorer skabt af vores medarbejdere.

Januar 2026 flytter vores Silkeborg kontor ind i nybyggede lokaler i Aarhus Syd, tæt på motorvej og letbanen.

Vi arbejder typisk 2-3 dage på kontoret ellers hjemmefra, og du kan være sikker på, at dine kompetencer er i fokus, værdsættes højt, og at vi vil investere i din videreudvikling.

Vi glæder os til at høre fra dig – klik på ansøgningsknappen og send din ansøgning og CV

Vi indkalder til samtaler løbende.

Ved spørgsmål, så kontakt vores HR Partner Mie Raun på telefon 5374 4056 eller e-mail hr.team.dk@crayon.com.


Crayon har succes

Hos Crayon Danmark vil du blive en del af et innovativt og dynamisk miljø, hvor vi har en meget åben og hjælpsom kultur. Du vil komme ind i en virksomhed med en medarbejdertilfredshed et godt stykke over gennemsnittet, god frokostordning og fantastiske sociale events. Dine kommende kolleger er enormt faglig dygtige, og er stærkt drevet af at gøre en forskel for vores kunder og partnere.

Der er aldrig en typisk dag hos Crayon, vores DNA er noget helt særligt – og det er det vi elsker ved at være medarbejdere i Crayon.

Det blev annonceret den 2. juli 2025, at SoftwareOne har gennemført opkøbet af Crayon og dermed forener to førende globale leverandører af software- og cloud-løsninger.

Med sammenlægningen kombineres to førende globale udbydere af software og cloud-løsninger. Dette skridt markerer et nyt kapitel i vores vækstrejse vi samler to pålidelige organisationer med omkring 13.000 dedikerede medarbejdere i 70 lande, baseret på komplementære styrker, fælles værdier og et fælles mål: at levere endnu større værdi til kunder, partnere og aktionærer.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.