
Vil du stå i spidsen for et kompetent team og sikre høj kvalitet i produktionen?
– Så bliv vores nye Area Manager for Mekanisk værksted !
PowerCon søger en engageret og resultatorienteret Area Manager til vores Mekaniske værksted i Manufacturing-afdelingen. Du får en central rolle i at styrke den daglige drift og sikre, at vi fortsat leverer høj kvalitet, overholder deadlines og skaber et sundt arbejdsmiljø.
Med reference til Production Manager og i tæt samarbejde med andre Area Managers i produktionen og konstruktionsafdelingen samt eksterne leverandører, får du hos os muligheden for at kombinere din tekniske viden med ledelse og personaleansvar.
PowerCon gør en forskel
PowerCon udvikler innovative landstrømsanlæg i megawatt-klassen. Og takket være vores banebrydende teknologi og mange år i branchen, er vi i dag blandt de førende på markedet. Vi sender i øjeblikket vores anlæg til det meste af Europa. Lige fra kulden i Norge til varmen i Australien. Hele verden er faktisk vores legeplads.
Hos PowerCon arbejder vi for at fremtiden kan se grønnere ud, og at vi sammen kan skabe en mere bæredygtig maritim industri.
Vi søger dig som vil kombinere din håndværksmæssige baggrund og ledelse i en nøgleposition på det mekaniske område
Som Area Manager får du ansvaret for at lede og udvikle teamet i det mekaniske værksted. Du skal sikre, at produktionen kører effektivt og i overensstemmelse med vores kvalitetsstandarder og arbejdsmiljøkrav, samt koordinere mekaniske opgaver med eksterne underleverandører. Her bliver du en nøglespiller i at skabe struktur, trivsel og fremdrift.
Konkret vil du arbejde med:
- Daglig ledelse og udvikling af teamet
- Sikre trivsel og et sundt arbejdsmiljø
- Produktionsoptimering og kvalitetskontrol
- Rekruttering, MUS/performance reviews
- Rapportering på KPI’er og afholdelse af tavlemøder
- Kommunikation og koordinering internt og med underleverandører
- Ansvar for udeområder og maskinservice
- Overholdelse af lovpligtige eftersyn og ISO-standarder (9001/14001/45001)
Vi forestiller os, at du har
- Erfaring med personaleledelse og lean-principper
- En mekanisk baggrund og solid erfaring fra smede-/værkstedsområdet
- Flair for IT og procesoptimering
- En stærk kvalitetsforståelse og dømmekraft
- Evnen til at træffe beslutninger med blik for både mennesker og resultater
Vi søger dig som vil tage ansvar, skabe overblik og motivere dit team til succes
Som person er du motiverende, engageret i arbejdet og inspirerende i din ledelsesstil. Vi vil rigtig gerne se at du går struktureret til værks, er selvstændig og skaber systematisk fremgang. Som leder er du en holdspiller med stærke samarbejdsevner på tværs af organisationen. Og slutteligt en ansvarsbevidst person som er god til at bevare overblikket i en travl hverdag
Plug into your Future with PowerCon
Vi glæder os til at høre fra dig, som har lyst til at blive en del af PowerCons vækstrejse. Du er altid velkommen til at række ud for svar på dine spørgsmål til Production Manager – Susanne Riis på mail susanne.riis@powercon.dk.
Send din ansøgning i dag gennem jobindex ved at trykke "Ansøg" nederst. Ansøgningsfrist den 15. august 2025. Forventet opstart til oktober 2025.
PowerCon blev grundlagt i 2009 og er i dag en mellemstor dansk ingeniør- og produktionsvirksomhed, der er specialiseret i elektrisk strømkonverterin. Vi udvikler og producerer landstrømsanlæg globalt, så skibe i havn kan tilsluttes landstrøm, lukke maskinrummet ned og dermed blandt andet reducere CO2-udledningen. Dette gør PowerCon til en vigtig brik i den globale grønne omstilling. PowerCons landstrømsanlæg spænder fra 1 MVA op til 50 MVA, hvilket er Europas største, samt et endnu større anlæg i USA på 80 MVA. Samtidig er PowerCon også en vigtig og anerkendt leverandør af forskellige typer testudstyr til vindmølleindustrien.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.