Procudan A/S
Kolding

Produktionsmedarbejder til daghold

Vi søger en kollega til Procudan Blends.

Som produktionsmedarbejder hos Procudan bliver du en del af et lille, velfungerende team i vores blanderi.

Opgaverne består bl.a. i:

  1. Forberedelse til produktion inkl. fremtagning af råvarer og indkøring af recepter
  2. Gennemføre produktion, herunder batch nummerering, egenkontrol, etc.
  3. Afslutte produktion i form af færdigmelding, slutemballering og placering på lager
  4. Rengøring og vedligehold af produktionsområdet iht. foreliggende planer

Vi vægter kvalitet i arbejdet og indstilling højt.

Vi forventer, at du:

  1. Har erfaring med produktionsarbejde – gerne fra fødevarebranchen
  2. Arbejder omhyggeligt og systematisk med dine opgaver
  3. Er vant til at bruge IT i din hverdag
  4. Er fleksibel i din indstilling, og klar til at yde en god service overfor kunder og kolleger
  5. Er mødestabil, og møder på arbejde med godt humør og en positiv indstilling

Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat.

Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i fællesoverenskomsten og iht. erfaring og kvalifikationer.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt.

Vi gennemgår ansøgningerne og holder samtaler løbende.

Opstart: Hurtigst muligt


Om Procudan

Hos Procudan er vi eksperter i ingredienser og emballager til fødevarer, og vi tror på, at værdi udvikles i fællesskab. Vi har en stærk virksomhedskultur, med fokus på værdier og et godt arbejdsmiljø.

Procudan distribuerer fødevareingredienser og emballager via eget lager til en række eksportmarkeder, og vi har egen produktion af ostevoks og ingrediensblandinger. Procudan beskæftiger ca. 50 medarbejdere på vores adresse i Kolding og vores kontor i Sverige.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.