
F&B Manager
Skab atmosfære, kvalitet og mindeværdige øjeblikke
Vi leder efter en F&B Manager, der vil stå i spidsen for vores barer, boder og gastronomiske oplevelser i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. En, der brænder for værtsskab, har sans for detaljen – og mod på at tage ansvar i en hverdag, hvor ingen dage er ens.
Som F&B Manager bliver du ansvarlig for drift og udvikling af alle vores salgssteder – fra barer ved koncerter og foredrag til madboder ved events og større arrangementer. Du skal også være med til, i tæt dialog med vores stærke køkken-team, at udvikle vores café- og restaurant produkt. Du får også et ledelsesansvar i forhold til bemanding, planlægning og afvikling – og du kommer til at spille en vigtig rolle i at løfte vores gastronomiske ambitioner.
Vi forestiller os, at du har:
- Erfaring fra restaurationsbranchen eller fra en eventafvikling
- Et naturligt overblik – også når tempoet er højt
- Flair for planlægning og ledelse
- Interesse for mad, drikke og værtskab
- En professionel tilgang til service og gæsteoplevelser
- Lyst til skæve arbejdstider, når det er nødvendigt
Du er god til mennesker og arbejder struktureret med en høj grad af ansvarsfølelse. Du tør tænke nyt, og du motiveres af at skabe oplevelser, hvor kvalitet og atmosfære går hånd i hånd.
Vi er ambitiøse – og det skal du også være. Sammen med os får du mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi i fremtiden byder vores mange gæster velkommen og forkæler dem med gode smagsoplevelser og nærværende service.
Hvem er vi?
Ringkøbing-Skjern Kulturcenter er et moderne kultur- og idrætscenter med over 350.000 årlige gæster. Vi huser koncerter, konferencer, messer, teater, sport, fitness, overnatning og meget mere. Vores vision er at være i bevægelse for mere for flere – og vi arbejder hver dag for at skabe forpligtende fællesskaber, oplevelser og nærvær i alt, vi gør.
Vi er en arbejdsplads i udvikling, og vi tror på, at gode relationer og stærkt samarbejde skaber de bedste resultater.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til direktør Morten Lerke på ml@rskulturcenter.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte os direkte på telefon 9735 3333.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.