Forsikringsmægler
Vi har travlt og har akut behov for en forsikringsmægler til vores kontor i Sorø.
DLBR Forsikringsmægler A/S er landbrugets egen forsikringsmæglervirksomhed. Vores ejere er landbrugets egne rådgivningsvirksomheder og vores formål er at give landbrugene en uvildig og professionel rådgivning om forsikringer og herunder assistere i skadesager.
Vi lægger vægt på transparens i forhold til kunder og forsikringsselskaber, et stærkt fagligt miljø og tæt samarbejde mellem vores medarbejdere.
Dit job
Som forsikringsmægler hos DLBR Forsikringsmægler skal du varetage vores kunders interesser. Det gælder den daglige servicering, udbud af forsikringer og skadebehandling. Du får en god portefølje af produktionslandbrug at arbejde med. En portefølje, som du har ansvaret for at passe og udvikle.
Vores hovedkontor i Sorø er dit udgangspunkt. Her er du med i et godt team af forsikringsmæglere og mæglerassistenter. Vi bor hos en af landets største rådgivningsvirksomheder VKST. Her har du et stærkt netværk blandt andre af landbrugets fagkonsulenter.
Din profil
Du er enten forsikringsmægler eller eksamineret assurandør, der lægger vægt på en solid og personlig rådgivning til dine kunder.
Har du arbejdet med landbrugets forsikringer og føler dig hjemme blandt landbrugskunder, vil det være en fordel, men ikke et krav.
Som person er du videbegærlig, tager initiativ og lægger vægt på at være social og imødekommende over for kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.
Vi tilbyder
Du får et spændende job i et fagligt udviklende miljø med kollegaer, der ligesom du lægger vægt på at hjælpe hinanden til gavn for vores kunder og arbejdsmiljø. Det er et job, hvor der lægges vægt på selvstændighed, initiativ, samarbejde og hvor du får en solid administrativ opbakning.
Er du ikke godkendt som forsikringsmægler, sørger vi for, at du bliver det.
Der gives en fornuftig løn med pension, sundhedsforsikring, bilordning og fri telefon.
Vil du vide mere?
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.
Vil du vide mere om stillingen, så ring til mæglerchef Christian Jürgensen på telefon 20 23 40 93.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.