
Medarbejder til kundeserviceteam – Skab gode oplevelser hver dag
Vil du være med til at sikre en førsteklasses serviceoplevelse for vores beboere og kolleger? Brænder du for at skabe overblik og løse opgaver med et smil – selv når der er pres på? Har du lyst til at være en del af en virksomhed, hvor vi sætter beboerne i centrum og skaber tryghed og trivsel i vores boliger? Så er dette jobbet for dig!
Hvad kan du forvente?
Som en del af vores serviceteam på fire personer, får du en central rolle i at sikre, at vores beboerserviceopgaver bliver løst effektivt og professionelt. Du skal være klar til at håndtere henvendelser fra både interne og eksterne kunder – altid med en positiv tilgang. Din arbejdsplads vil primært være på vores hovedkontor i Kolding.
Dine primære opgaver:
- Kontakt med beboere via telefon og mail om serviceopgaver – ofte i situationer, hvor noget skal udbedres hurtigt og professionelt.
- Behandling og fordeling af opgaver til relevante områder.
- Tæt samarbejde med områdevarmemestre og kolleger i teknisk afdeling.
- Planlægning af ind- og fraflyttersyn i samarbejde med synsmedarbejdere.
- Udarbejdelse af rekvisitioner til håndværkere.
- Backup ved forberedelse af beboermøder i travle perioder.
- Administrative opgaver efter behov.
Hvem er du?
Vi søger en struktureret og energisk assistent med en kontormæssig baggrund og erfaring med kundeservice. Du er imødekommende, og din kommunikation er klar og empatisk – altid med et smil i stemmen. Du forstår vigtigheden af at håndtere beboere, der kan være i en frustrerende situation, med ro og professionalisme.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Bevarer overblikket og det gode humør, selv når der er travlt.
- Er pligtopfyldende og mødestabil.
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
- Er fleksibel og hurtigt kan tilpasse dig nye situationer.
- Kan kommunikere flydende på dansk og begå dig på engelsk.
- Har en naturlig evne til at skabe gode relationer på tværs af afdelinger og med eksterne samarbejdspartnere.
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du frihed under ansvar og korte beslutningsveje. Vi vægter et højt fagligt niveau og tilbyder muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi tilbyder desuden:
- En ugentlig arbejdstid på 37 timer
- Betalt frokostpause
- Sociale arrangementer
- Fleksibilitet i din hverdag og ansvar for egne opgaver
- Omfattet af Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat og HK HANDEL.
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send din ansøgning og dit CV senest den 5. august 2025.
Kom og bliv en del af vores engagerede team, hvor vi sammen gør en forskel for vores beboere!
Vi glæder os til at høre fra dig!
Administrationsselskabet BOVIA er for alle almene boligforeninger, der ønsker at stå stærkere i fremtiden. Vi har den fornødne specialviden, og tager os af jura og administration, så vores kunder – boligforeningerne – kan bruge deres tid på at gøre boligforeningens lejemål attraktive for beboerne. Bovia tæller p.t. ca. 130 medarbejdere og har ca. 8.500 lejemål. Se mere på www.bovia.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.