
Electrical Project Engineer
Vi søger en fagligt dygtig og engageret Electrical Project Engineer, som vil være med til at udvikle og konstruere maskiner til fødevareindustrien. QUPAQ producerer både standardmaskiner og kundetilpassede løsninger – altid med fokus på kvalitet og funktionalitet.
Om jobbet
Som Electrical Project Engineer har du det overordnede ansvar for den el-tekniske del af projekterne. Du fungerer som bindeled mellem mekanisk og el-konstruktion, deltager i projekt- og overdragelsesmøder og sikrer, at kravspecifikationer, funktionsbeskrivelser og el-dokumentation bliver udarbejdet. Du arbejder desuden med standardisering af el-tekniske løsninger og deltager i udviklingsopgaver med fokus på at optimere og videreudvikle eksisterende systemer.
Du skal selvstændigt kunne løse dine opgaver og arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af den mekaniske konstruktion, hvor I sammen sparrer og støtter hinanden i udvikling af de bedste løsninger.
De primære opgaver
- El-konstruktion af styringer
- Konstruktion og specifikation af nye styringer
- Kvalitetssikring af el-tekniske tavler
- El-teknisk sparring på tværs af organisationen
Baggrund
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være automationsteknikker, elektriker, el-installatør, el-ingeniør, maskinmester e.lign. Du har mindst 3-5 års erfaring fra en tilsvarende rolle og erfaring med PCSCHEMATIC – og gerne Schneider-platforme
Personlige kvalifikationer
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Er proaktiv og trives med selvstændigt arbejde
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Om dig
Du er kvalitetsbevidst, nysgerrig og engageret. Samtidig er du opsøgende på løsninger og forbedringer i de arbejdsprocesser, du arbejder med.
Du ser værdien i at samarbejde med andre og bidrager positivt til et team, hvor faglighed, teamånd og kollegialt fællesskab er i højsædet. Med din positive indstilling og dit gode humør bidrager du til et godt arbejdsmiljø og skaber gode relationer på tværs af organisationen.
Vi tilbyder
En virksomhed med høj medarbejdertrivsel og du får mulighed for faglig og personlig udvikling i et spændende og udviklende miljø. Vi har et stærkt fællesskab, fleksible arbejdstider, gode arbejdsforhold, pension, fritvalgskonto, sundhedssikring og en hel del sjove medarbejderarrangementer.
Ansøgning
Vi vil løbende vurdere ansøgerne til stillingen, og når vi finder den rette kandidat, vil stillingsopslaget blive lukket. Send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt via QuickApply-knappen "Ansøg".
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med reference til virksomhedens Group Lead Engineering.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Group Lead Engineering Morten Kam Asmussen på mobil 2347 1179.
Om QUPAQ
QUPAQ er verdens førende leverandør af bakkedispensere til fødevareindustrien.
For os er kvalitet essensen af, hvad QUPAQ står for. Dette gælder især de produkter, vi leverer, men i høj grad også de samarbejder og relationer vi indgår i med kunder, partnere og medarbejdere.
Vi tror på, at en tillidsfuld relation, der er bygget på ærlighed og respekt, er afgørende for vores kunders succes – og dermed også vores succes.
Vi er stolte af at levere ekspertise og innovation til fødevareproduktion i mere end 50 lande og 9 fødevare-segmenter fra vores hovedkvarter i Brønderslev.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.