
Erfaren kursuskoordinator søges til vores afdeling i Vordingborg
Brænder du for god kundeservice og har du lyst til at hjælpe vores kursister godt på vej så de kan gøre en forskel ude i samfundet, så er jobbet hos os som kursuskoordinator måske noget for dig.
Du bliver en del af vores team for undervisning i de basale færdigheder og med din strukturerede tilgang til dit arbejde, vil du få ansvaret for kursistadministrationen for området. Vi har en stærk kultur omkring kundeservice, og vi har dagligt mange kursister i huset. Der er derfor tale om en stilling med en del menneskelig kontakt, både til kursister, virksomheder og kommune, og selvfølgelig via dit samarbejde med dine kollegaer.
Din profil:
Du er serviceminded og professionel i din tilgang til dit arbejde. Du har lyst til og stræber efter at levere den bedst mulige service til vores kunder og kursister. Du kan arbejde selvstændigt, er god til at strukturere processerne og forstår at sætte dig ind i regler og lovstof på det område, du beskæftiger dig med. Vi ser gerne at du har erfaring med AMU, FVU og/eller Danskuddannelsesområdet fra tidligere stillinger, men dette er ikke et krav.
Vi tilbyder:
En stilling i en virksomhed i vækst og med spændende planer for fremtiden. Du bliver en del af et stærkt team for undervisning i basale færdigheder. Vi har en uformel omgangstone og det er samarbejdet, der driver værket. En hverdag præget af højt humør og drive, hvor sagsbehandling og kundeservice går hånd i hånd, og hvor vi løfter i flok.
Løn og ansættelse efter kvalifikationer. Vi glæder os til at modtage din ansøgning på dal@juuldanmark.dk. Deadline for ansøgning: 10.08.25. Tiltrædelse den 1.10.25
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lis Dalgaard 22898600 frem til den 18.07.25
Med venlig hilsen
JUUL DANMARK A/S
Om JUUL
JUUL Danmark A/S er en 100% danskejet uddannelsesvirksomhed der leverer uddannelser og efteruddannelser af arbejdsstyrken inden for overvejende erhvervstransport. Vi har afdelinger i Roskilde, Køge, Albertslund, Vordingborg, Holbæk og Hvidovre, og er et stort team på godt 150 medarbejdere. Vi har en hverdag med en masse glade elever/kursister gående på vores uddannelsessteder. Vi er nemlig først og fremmest en virksomhed, der arbejder med mennesker, og bidrager, igennem primært arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser, til at løse en kritisk samfundsopgave for sammenhængskraften og transportserviceerhvervene i Danmark.