
Indkøber søges til indkøbsfunktionen hos Tjellesen Max Jenne
Indkøber søges til indkøbsfunktionen hos Tjellesen Max Jenne
Vil du gøre en forskel i en spændende virksomhed inden for medicinalindustrien? Har du lyst til at arbejde med indkøb og bidrage til, at danskerne kan få de apoteksvarer, de har brug for?
Så er det måske dig, vi leder efter!
En af vores dygtige indkøbere har valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor en engageret kollega, der vil være med til at sikre vareforsyningen til vores kunder.
Som medicinalgrossist og distributør spiller vi en central rolle i forsyningskæden af lægemidler fra producent til detailled. Vi leverer varer og ydelser til danske apoteker og sygehusapoteker hver dag og tilbyder løsninger og koncepter, der skaber merværdi for vores samarbejdspartnere.
Vi arbejder med et sortiment på over 16.000 varenumre fordelt på forskellige varegrupper. I denne rolle vil du få ansvar for dine egne leverandører inden for mærkevarer og lægemidler – med hovedfokus på mærkevarer, dvs. de varer apotekerne har på hylderne, som ikke er receptpligtige lægemidler. Du vil samarbejde tæt med varemodtagelsen for at optimere arbejdsprocesserne, så disponering og varemodtagelse spiller bedst muligt sammen.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Disponering af varer, inkl. ordreafgivelse og opfølgning
- Oprettelse af nye mærkevarer og håndtering af prisændringer
- Disponering og opfølgning på kampagner
- Lagerkurans inden for eget indkøbsområde
- Koordinering med varemodtagelse og salg
- Sikre overholdelse af gældende lovgivning
- Vedligeholdelse af relevante stamdata
- Optimering af lagerværdi og sikring af høj service til kunderne
Din baggrund:
- Erfaring fra en grossistvirksomhed, apotek, detailhandel eller anden relevant branche
- Erfaring med indkøb
- Gerne kendskab til Axapta (ikke et krav)
- Stærke IT-kompetencer, særligt i Microsoft Office – især Excel
- Fortrolig med engelsk i skrift og tale
Som person er du:
- Systematisk og selvstændig
- Struktureret og god til at bevare overblikket, selv med mange opgaver
- God til at samarbejde med kolleger på tværs af organisationen
- Analytisk og grundig i din opgaveløsning
- Proaktiv og løsningsorienteret
Du bliver en del af et team på 5 indkøbere og refererer til teamlederen for indkøb. Det er en fordel, hvis du kender til apotekernes dagligdag, men det er ikke et krav – du vil få grundig oplæring, når du starter.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og udfordrende job i en dynamisk virksomhed
- Gode løn- og ansættelsesvilkår
- En arbejdsom kultur med fokus på både faglighed og et godt socialt miljø
- En moderne logistikorganisation med fokus på teknologi og effektive løsninger
Stillingen er placeret i Høje Taastrup og ønskes besat hurtigst muligt.
Om rekrutteringsprocessen:
Kan du se dig selv i rollen, og matcher du vores ønsker til kvalifikationer?
Så send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt – dog senest den 8. august.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kenneth Brødsgaard på tlf. 81 11 89 32.
Du kan læse mere om os på www.tmj.dk
Om virksomheden:
Tjellesen Max Jenne (TMJ) er en dansk medicinalgrossist og -distributør, der leverer løsninger og koncepter, som skaber værdi for vores samarbejdspartnere. TMJ leverer lægemidler samt medicinsk udstyr til apoteker og sygehusapoteker til gavn for danske familier og patienter. Vi ser os selv som et vigtigt led i forsyningskæden af lægemidler mellem producenten og detailhandleren. Gennem en stærk forsyningskæde, en solid infrastruktur og førende teknologi inden for logistik, stræber vi efter det højeste niveau af produktintegritet. TMJ er en dansk virksomhed med mere end 110 års viden og erfaring.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.