Friplejehjemmet Ida Marie
Odense C

Sygeplejefaglig leder søges til Friplejehjemmet Ida Marie

Har du stærke sygeplejefaglige kompetencer og lyst til at stå i spidsen for den faglige udvikling og kvalitet på et ambitiøst plejehjem? Så er du måske den sygeplejefaglige leder, vi søger til Friplejehjemmet Ida Marie i hjertet af Odense.

Om os

Friplejehjemmet Ida Marie er en del af Marie Fonden, vi har høje ambitioner om at understøtte det gode ældreliv, hvilket vi blandt andet gør via vores eget køkken, hvor vi producere mad fra bunden.

Vi har 50 beboere fordelt på 2 etager, beboerne er kendetegnet ved at de har et spændende liv bag sig med mange erfaringer og nu er i en situation, hvor de har fysiske og/eller kognitive udfordringer. Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam og får ansvaret for den faglige- herunder sygeplejefaglige – kvalitet i huset.

Stillingen

Stillingen er som udgangspunkt weekend- og helligdagsfri. – uden højeste tjenestetid. Du planlægger selv din arbejdstid, men vi forventer, at du er tilgængelig for både dag-, aften- og natpersonale. Det betyder, at du i perioder skal møde tidligt (før kl. 7) og nogle gange være til stede til midt på aftenen for at sikre sparring, supervision og kompetenceudvikling.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • Overordnet ansvar for plejen og at denne udføres tilfredsstillende af medarbejderne
  • Kontinuerlig dialog og mødeafholdelse med pårørende
  • Afholdelse af indflytningssamtaler
  • Samarbejde med somatisk sygeplejerske, der er hierarkisk placeret under dig
  • Ansvar for korrekt dokumentationspraksis i hele huset iht. gældende lovgivning og tilsyn
  • Kontrol med medicinadministration og undervisning i korrekt udførsel
  • Undervisning i de 12 sygeplejeområder samt relevante emner baseret på behov
  • Gennemførelse og håndtering af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Ældretilsyn
  • Vedligeholdelse og udvikling af pleje og dokumentation, så krav og standarder overholdes

Vi forventer at du

  • Er uddannet sygeplejerske med erfaring indenfor ældreplejen
  • Erfaring med ledelsesopgave eller erfaring fra lignende stilling
  • Har stort kendskab til Nexus – gerne på superbrugerniveau
  • Har erfaring med undervisning og kompetenceudvikling af medarbejdere. Står gerne på sidelinjen og superviserer
  • Har kendskab til og kan håndtere tilsyn
  • Har måske en overbygning på din sygeplejeuddannelse

Vi tilbyder

  • Stor grad af frihed i planlægning af egne opgaver og arbejdstid
  • Et ambitiøst, udviklingsorienteret arbejdsmiljø med høj faglighed
  • En engageret og samarbejdende personalegruppe
  • En vigtig rolle i at løfte det samlede sygeplejefaglige niveau
  • Frokostordning i vores fantastiske køkken
  • Mulighed for at tage en diplomuddannelse i ledelse

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Maria Kunz, maku@mariehjem.dk, 9363 3573 (send en SMS og jeg kontakter dig på grund af ferie i uge 28-30).

Ansøgning

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler uge 31 og ansætter, når den rette kandidat er fundet.


Plejehjemmet Ida Marie er tilknyttet Mariehjemmene i et udviklende fællesskab. Mariehjemmene er en dansk, uafhængig, nonprofitorganisation, som har over 60 års erfaring med etablering, udvikling og drift af plejehjem og sociale tilbud. I dag er Mariehjemmene paraplyorganisation for sociale botilbud og plejehjem for ældre (www.mariehjem.dk)

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.