
Lærer (genopslag)
Nu har du en chance for at blive vores nye kollega!
En af vores lærere vil gerne prøve noget nyt; derfor er der en stilling ledig med fagene dansk og idræt i fokus. Har du også billedkunst, kan det også komme i spil. Du skal være åben over for at undervise på tværs af trinene.
Filipskolen er en lille, kristen privatskole, hvor vi stræber efter et højt fagligt niveau og ønsker at se og anerkende den enkelte elev i fællesskabet.
Vi er en vigtig del af lokalområdet. Vi er optagede af vores værdier: Kristen skole, Dannelse, Læring og Trivsel. Vi arbejder på, at de kan leve i skolens hverdag.
Vi er optagede af at skabe et læringsmiljø, hvor alle har en plads og en stemme.
Vi har skemalagt tid til teamets arbejde med den enkelte klasse og prioriterer også tid til fælles forberedelse og pædagogiske drøftelser i trinene. Vi har fleksibel arbejdstid med to faste mødedage om ugen.
Det afgørende for os er, at du har lyst til at lave skole sammen med kollegaer, som siger, at én af de bedste ting ved arbejdsmiljøet er fællesskabet i personalegruppen.
Stillingen har en beskæftigelsesgrad, der tilpasses efter aftale.
Vi forventer, at du:
- er læreruddannet eller har anden relevant uddannelse
- kan spejle dig i vores værdier
- ser det enkelte barn og fællesskabet
- indgår i det kollegiale samarbejde
- er villig til at samarbejde med en engageret forældregruppe
Filipskolen er:
- en velfungerende et-sporet skole med 0.-9. årgang og tilhørende SFO
- klassekvotient på 21 elever
- søde, kvikke og nysgerrige elever
- dygtige, engagerede og imødekommende kolleger
- en skole hvor vi prioriterer tid og rammer til faglig sparring med kollegaer og ledelse
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe på 3255 4711 og spørge efter skoleleder Kezia Bidstrup eller viceskoleleder Nina Dufke.
Send din ansøgning til: ansogning@filipskolen-kbh.dk.
Ansøgningsfrist d. 3. august, og ansættelsessamtalerne vil foregå i uge 32 eller 33.
Du vil høre fra os inden d. 29. august.