
Sekretær søges til Hudklinikken Silkeborg/Maier Laser & Skin fra d. 1/9-2025
Vi er et team bestående af en hudlæge, to sygeplejersker og to sekretærer (den ene er dig).
Vi søger en sekretær som vægter faglig høj kvalitet, god service, professionel, empatisk patientbehandling og godt arbejdsmiljø højt.
Dit arbejde består hovedsageligt af:
- Passe reception og telefon
- Have overblik over kalendere for øvrige ansatte i klinikken.
- Sørge for booking af akutte patienter.
- God kontakt til samarbejdspartnere.
- Købe ind til vores fælles frokostordning og klargøring af frokost.
- Gøre kasse op dagligt.
- Salg af produkter.
- Selvstændige konsultationer med suturfjernelse.
- Vask og pakning af instrumenter.
- Du skal derudover tage dig af dagens udgående post og forsendelser af prøver.
- Være fortrolig med journaldokumentation efter gældende lovkrav.
- Være fortrolig med IT. Vi bruger EG Clinea.
- Varetage bestillinger af materiale til klinikken.
Jeg forventer, at du:
- Møder vores patienter med professionalisme, empati og rummelighed.
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner, især når det gælder tværfagligt samarbejde og opgaver i vores team.
- Har et højt serviceniveau og kan bevare ro og med et smil på læben i en livlig hverdag.
- Er loyal, faglig nysgerrig og vil bidrage til klinikkens fortsatte udvikling med dine kompetencer.
- Er interesseret i at holde dig faglig opdateret indenfor IT, dermatologi og kosmetiske behandlinger.
Klinikken kan tilbyde:
- En plads i et dynamisk velfungerende team, hvor vi sammen sikrer vores patienter en høj faglig kvalitet i behandlingen og et professionelt og empatisk møde.
- Høj grad af selvstændighed i dit arbejde.
- Efteruddannelse indenfor specialet dermatologi, når relevante kurser udbydes.
- Fokus på godt arbejdsklima med vidensdeling i tryg ramme.
- 15 timer/ugen fordelt på mandag og tirsdag i tidsrummet 8.00-15.30
- Løn efter PLA OE for sekretærer.
Ansøgningsfrist d. 26/7-2025.
Ansættelsessamtaler vil afholdes d. 28-29/7 kl. 15-17
Ansøgningen sendes via linket "Ansøg". Vedhæft bilag i form af CV, eksamensbevis, anbefalinger, referencer mm.
Klinikken ejes af Christin Maier, speciallæge i hudsygdomme, Hudklinikken Silkeborg, Godthåbsvej 4, 2.th., 8600 Silkeborg.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.