Lattec I/S
Allerød eller Fredericia
Expuri søger for Lattec I/S

Dyrlæge – produktudvikling, innovation & rådgivning

Innovativ og engageret dyrlæge søges til udvikling af avancerede sensorsystemer indenfor mælkeproduktion.

Virksomheden

Lattec I/S udvikler og producerer avancerede analytiske løsninger for pro-aktiv styring af malkekvægbedriften. Disse giver mælkeproducenterne værktøjer til at optimere driften og på samme tid forbedre dyrevelfærd. Løsningerne giver indsigt i den enkelte kos reproduktions- og sundhedstilstand, samt et analytisk overblik på besætningsniveau.

Lattec har stor succes med deres sensorsystemer til DeLavals malkerobotter og har derfor brug for at udvide det biologiske team.

Derfor søges der nu en dyrlæge til nuværende og fremtidige produkter.

Se mere på: https://lattec.com/

Stillingen

Hovedfokus vil være på produktudvikling, og du vil komme til at arbejde med rådgivningsværktøjer og nøgletal med en ny, innovativ og besætningsorienteret indgangsvinkel.

I samarbejde med DeLaval arbejder Lattec på at skabe en samlet løsning til deres kunder. Du vil sammen med dine kollegaer få en vigtig rolle i at føre løsningerne hele vejen gennem kæden fra udvikling, test og til salgsfrigivelse, enten direkte til landmanden eller til DeLavals rådgivere.

Du vil få en grundig oplæring i Lattecs produkter/systemer og vil blive en del af et dedikeret og selvkørende team af bl.a. agronomer, dyrlæger og ingeniører, som arbejder med produktudvikling, support og vidensdeling til nuværende og fremtidige produkter.

Succeskriterier 1 år

  • Hjælpe kollegaer internt med biologisk viden samt guide i produktudvikling
  • Indgå i udvikling af nøgletal og grafisk overblik til brug på besætningsniveau
  • Understøtte internt med læring, idefaser, prototyper, specifikationskrav

Kandidaten

Der søges en dyrlæge, som har lyst til at arbejde med udvikling af rådgivningsværktøjer til de avancerede sensorsystemer, der on-farm kan detektere køernes reproduktionsstatus, yversundhed og energibalance.

Derudover forventes der:

  • Solid erhvervserfaring indenfor kvægrådgivning og/eller mælkekvalitetsrådgivning
  • Erfaring med gængse nøgletal og rådgivningsværktøjer inden for malkekvægsrådgivning og gerne kendskab til udenlanske rådgivningsværktøjer
    • hertil er det også en fordel med kendskab til det internationale marked inden for mælkeproduktion
  • At du har evnen til at arbejde selvstændigt, men samtidig også formår at arbejde i et tværfagligt team
  • At du er åben og nysgerrig på at lære nyt – også på områder, der ikke dækker dit fagområde
  • At du er innovativ, proaktiv og kundeorienteret med en åben og konstruktiv kommunikation

Det er en stor fordel, hvis du er opvokset på en kvæggård og således har forståelse for kunderne og den daglige drift.

Beskrivende ord på dig kunne være:

Struktureret, undersøgende og analyserende.

Benefits

Som dyrlæge hos Lattec vil du få mulighed for at bringe din faglighed i spil på en helt ny og innovation måde, og du vil kunne få væsentlig indflydelse på kvægbesætningers trivsel og driftsoptimering for landmænd i hele verden.

Dit primære arbejdssted vil være på et af Lattecs kontorer enten i Allerød eller Fredericia.

Derudover er der anslået ca. 20-30 rejsedage om året.

Kontakt

CV og motivation for stillingen bedes fremsendt på mail til Researcher Maja Vind på mail: mvi@expuri.com

For yderligere spørgsmål kontakt:
Ulrik Bo Vind-Andersen
Mail: ua@expuri.com
Mobil: 31 33 82 21


Organisation

Lattec I/S blev grundlagt i 2001 og ejes af DeLaval, og er en gruppe af dedikerede, og innovative medarbejdere i en organisation med en uformel atmosfære og med fokus på at løfte opgaverne som et samlet team.