
Pædagog vuggestuen Karla Grøn
Om jobbet
Vi søger en faglig, engageret pædagog, som særligt har interesse i at arbejde i vuggestue, da det er der timerne er p.t. Da vi har varierende børnetal i grupperne og derfor flytter de voksne efter behov, ønsker vi dog at ansætte en pædagog, som er fleksibel i forhold til børnegruppen.
Tiltrædelse 1. oktober 2025.
Om os
Vi er en integreret institution 0-6 år. Vi har p.t. en vuggestuegruppe med ca. 15 børn og 2 børnehavegrupper (3-6 år) med ca. 18 børn i hver gruppe.
Da vi bor i en gammel skole, har vi nogle fantastiske fysiske rammer, bl.a. egen gymnastiksal, atelie´ og træværksted.
Vi har mad- og frokostordning.
Vi arbejder målrettet efter Dagtilbuds overordnede politikker. Vi arbejder bl.a. ud fra KIDS og står p.t. foran et spændende udviklingsprojekt for alle medarbejdere som en del af den omstillingsproces der er i gang i vejle kommune – flere børn i lokale fællesskaber.
I praksis arbejder vi med 3 overordnede temaer om året på tværs i hele huset, - selvfølgelig målrettet børnene i de enkelte grupper i forhold til alder og udvikling.
Flere oplysninger
Der vil være mulighed for en rundvisning i huset for interesserede ansøgere. Kontakt leder Rikke Holmsted Bøjsen eller souschef Stefanie Vallentin Aagaard for nærmere aftale.
Vi tilbyder dig
- At blive en del af en velfungerende institution, med mange erfarne, engagerede og fagligt ambitiøse medarbejdere.
- At blive en del af et samarbejde med kolleger præget af en positiv indstilling til tingene og en humoristisk omgangstone i hverdagen.
- En arbejdsplads med fantastiske fysiske rammer, du kan være med til at udfylde.
- En engageret kreds af forældre, der er gode til at bakke op om Karla Grøns aktiviteter.
- Gode muligheder for løbende faglig udvikling, da vi prioriterer det højt.
- Oplæring i de IT-programmer m.m. du eventuelt ikke kan endnu.
Vi forventer af dig
- At du har høje og realistiske faglige mål og ambitioner i det pædagogiske arbejde og lyst til fortsat at udvikle dig sammen med os.
- At du både har øje på det enkelte barns trivsel og udvikling og overblik over hele gruppen.
- At du ser forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere i forhold til de enkelte børn.
- At du har en faglig og løsningsorienteret tilgang til personalesamarbejdet med fokus på kerneopgaven.
- At du har en faglig og positiv tilgang til tværfagligt samarbejde og kendskab til dette er en fordel.
- At du har It-kundskab på brugerniveau, da alle pædagoger i Karla Grøn arbejder selvstændigt med forskellige programmer som f.eks. ”Hjernen og Hjertet” og SBSYS.
- At du kan formulere dig fagligt på skrift.
- At du har masser af gå-på-mod og godt humør med i hverdagen.
Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Ansøgningsfrist
12. august 2025.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 26. august 2025 fra kl. 09-13.00.
Har du lyst til at vide mere?
Gå ind på vores hjemmeside www.karlagron.vejle.dk eller kontakt leder Rikke Holmsted Bøjsen på rihbo@vejle.dk eller 76 81 85 40.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.