
Servicetekniker – arbejd med unikke serviceløsninger
Har du teknisk erfaring? Vil du være en del af en familievirksomhed med et stærkt sammenhold og hvor du har stor indflydelse på vores fremtidige udvikling indenfor teknik og service? Vi er i rivende udvikling og søger derfor en tekniker til vores stærke team.
Hotri Storkøkken – leverandør af innovative og specialtilpassede løsninger
Du fornemmer det med det samme. Kvaliteten i vores materialer, udstyr og maskiner. Den gennemtænkte og funktionelle indretning. Vores specialtilpassede løsninger. Det er dét, der gør forskellen – for kunderne og for kvaliteten i dit arbejde. Som kvalitetsleverandør værdsætter vi lang levetid, og dermed en ansvarlig grøn løsning.
Som vores nye servicetekniker får du 32 dedikerede kolleger. Vi har en ambition om at vokse vores forretning så endnu flere danske virksomheder kan få glæde af vores kvalitetsstorkøkkener- og tilbehør.
Du vedligeholder og reparerer storkøkkener
Din dag starter med, at du i vores servicesystem tjekker, hvem du skal besøge. Herfra kører du ud på dagens tur, hvor antallet af besøg kan variere – men du ved, at kvalitetsarbejde tæller mere end antallet af kundebesøg. Dine kunder tæller bl.a. skoler, kantiner, restauranter, plejecentre og hospitaler samt cateringfirmaer og centralkøkkener primært i Storkøbenhavn og på Sjælland.
Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- udføre fejlsøgninger og foretage reparationer
- montere og opstarte nyt udstyr – fx konvektionsovne, tunnelopvaskemaskiner, kipgryder eller andre køkkenmaskiner
- udføre faste serviceeftersyn
- rådgive kunder om det fremtidige vedligehold
- Afslutte opgave med elektronisk servicerapport
Du deltager også i vores faste servicemøder, hvor vi taler om, hvordan vi kan give vores kunder endnu bedre service, samt deler viden og daglige oplevelser. Derudover har hele virksomheden månedlige morgenmøder og muligheden for deltagelse i hyggelige firmaarrangementer.
Stærkt sammenhold og teknisk udvikling
Her er engagementet virkelig til at tage og føle på. Som medarbejder hos Hotri mærker du nemlig hurtigt vores stærke sammenhold og gensidige respekt kollegerne imellem. Det er vigtigt for os at have en uformel og humoristisk omgangstone og selvom du arbejder i en selvstændig rolle, så kan du altid ringe til en kollega, og få teknisk sparring eller tage en snak med din nærmeste leder om stort og småt.
Du får muligheden for et udfordrende job med karrieremæssig og faglig udvikling i en velkonsolideret virksomhed som er en spændende arbejdsplads med et stærkt værdisæt.
Udadvendt og detaljeorienteret servicetekniker med erfaring
- Du har teknisk erfaring fra storkøkkenbranchen eller tilsvarende brancher
- Eller du er elektriker, industritekniker, køletekniker, mekaniker med erfaring
- Du har stærk teknisk forståelse
- Du arbejder struktureret og er god til at samarbejde med vores servicekoordinatorer, der dagligt foretager bookninger
- Du behersker dansk i skrift og tale
- Du behersker engelsk på brugerniveau
- Du har kørekort B og kan fremvise en ren straffeattest
- Du er serviceminded til fingerspidserne, du er stolt over dit arbejde og din virksomhed og leverer kvalitetsarbejde – hver gang
Er du vores nye kollega?
Ved din tiltræden vil du således få en grundig introduktion og oplæring til vores udstyr og systemer af vores dygtige kollegaer, som hver har deres ekspertiseområde.
Her får du en god, fast løn inkl. sundhedssikring og pension, egen varebil, fri telefon og tablet samt funktionæransættelse.
Send din ansøgning via QuickApply i nedenstående link "Søg jobbet online" hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende, men venter naturligvis på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra lige netop dig!
Om Hotri Storkøkken
Hotri Storkøkken A/S er med sine 190 år en af branchens ældste virksomheder, men ikke mindst en kompetence drevet virksomhed. Vi leverer og servicerer storkøkken- og kantineudstyr til hospitaler, plejecentre, skoler, cateringvirksomheder, kantiner, restauranter og hoteller over hele Danmark. Vi er med kunden hele vejen. Lige fra projektering, salg og montering til undervisning i brugen af køkkenet og løbende at servicere og vedligeholde det. Vi er 32 dedikerede kolleger med en tung faglig ekspertise. Læs mere om os her.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.