
Er du erfaren projektleder og vild med anlægsprojekter? Så bliv en del af vores team hos Gorm Hansen A/S
Vil du lede vores spændende projekter fra start til slut – med ansvar for både økonomi, kvalitet og samarbejde? Hos Gorm Hansen A/S søger vi en erfaren projektleder med teknisk indsigt og solid viden om anlægsbranchen.
Som projektleder får du en nøglerolle i gennemførelsen af vores anlægsprojekter på hele Sjælland, i en ejer-ledet virksomhed med en flad struktur, højt til loftet og plads til forskellighed.
Jobprofil
Du bliver en del af et fællesskab i en virksomhed med en stærk lærlingekultur, hvor vi lægger vægt på din trivsel og udvikling og mødes til sociale arrangementer flere gange om året.
Som projektleder hos Gorm Hansen får du stor grad af frihed og råderum i din hverdag, korte beslutningsveje og mulighed for at lære fra dig.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring samt mulighed for firmabil.
Dine opgaver vil omfatte:
- Håndtering af traditionelle anlægsopgaver, såsom byggemodning, vejanlæg, vand- og kloakprojekter og klimasikring.
- Konvertering af tilbudsbudget til produktionsbudget, tidsplaner, risikovurderinger og bemandingsplaner, der sikrer struktur, sikker og effektiv udførelse.
- Optimering af projekterne, så vi balancerer økonomi og kvalitet, samtidig med at vi skaber en positiv kundeoplevelse gennem stærke relationer og mersalg.
- Koordinering af interne ressourcer og formænd samt underentreprenører, så samarbejdet fungerer gnidningsfrit.
- Støtte fra vores tekniske afdeling, herunder landmålere og KMA-medarbejdere, der sikrer, at du altid har de bedste redskaber til at levere succesfulde projekter.
Din profil
Du har solid erfaring med at drive anlægsprojekter af en vis størrelse og er vant til en stor grad af frihed. Du tager ansvar for både gennemførelse af projektet samt den overordnede styring, planlægger og koordinerer opgaver samt følger op på økonomi og tid.
- Du er muligvis uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør
- Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaver og problemstillinger
- Du brænder for ledelse og vil gerne lære fra dig
Ansøgning
Send din ansøgning og CV direkte via knappen ”Ansøg” – vi afholder løbende samtaler og vores tætte samarbejdspartner, rekrutteringskonsulent Christopher Juhl, varetager den indledende proces. Ved spørgsmål til stillingen kan Christopher kontaktes på +45 3177 4346 eller cj@bruecke.dk
Gorm Hansen A/S – Anlægsentreprenør med over 50 års erfaring.…
Hos Gorm Hansen A/S kombinerer vi historisk stolthed og faglig dygtighed med en innovativ tilgang til teknologi, når vi udvikler infrastrukturprojekter og anlægsprojekter. Siden 1970 har vi været med til at forme Danmarks infrastruktur og forbinde samfundet – fra kyst til kyst.
Vi er i dag ca. 150 medarbejdere bl.a. inden for jord-, afvandings- og belægningsarbejder og vores kunder tæller både offentlige bygherrer, forsyningsselskaber, boligforeninger og private virksomheder. Gorm Hansen er en ejer-ledet virksomhed med hovedkontor i Roskilde og projekter på hele Sjælland. Vi sætter en ære i at levere aftalt arbejde til aftalt tid og pris og vores mangeårige erfaring med anlægsarbejde i Danmark, gør at vi kan håndtere anlægsopgaver af alle typer.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.