Sintex a/s
Hobro

HR Manager med fokus på trivsel, fællesskab og udvikling

Trives du med at være tæt på både mennesker og forretning? Har du styr på HR-driften og lyst til at skabe gode rammer for trivsel, samarbejde og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter!

Lidt om os

Sintex er en mellemstor, selvstændig produktionsvirksomhed i Hobro og en del af Grundfos-koncernen. Vi har det meste samlet under ét tag – fra udvikling og produktion til salg og HR. Vi har en uformel kultur med korte beslutningsveje, høj faglighed og stor tillid til hinanden. Hos os er trivsel, samarbejde og kvalitet i højsædet, og HR spiller en vigtig rolle i at understøtte det.

Om jobbet

Vi søger en HR Manager, der har lyst til at være tæt på både ledelse og medarbejdere, og som brænder for at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker trives og udvikler sig.

Du bliver leder for et lille, dedikeret HR-team bestående af en erfaren HR Coordinator og en studiemedhjælper. Du refererer til vores administrerende direktør og bliver en del af ledelsesteamet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • At sikre fremdrift i HR-aktiviteter og -processer
  • At arbejde med trivsel og arbejdsglæde – både i det daglige og på længere sigt
  • At facilitere leder- og teamudvikling
  • At være en nærværende sparringspartner for ledere og medarbejdere
  • At holde styr på HR-årshjulet: MUS, lønsamtaler, organisationsreview m.m.
  • At stå for rekruttering og onboarding af nye kolleger

Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men det vigtigste er at vi finder det rette match. Vi er derfor åbne for muligheden for deltid.

Om dig

Du har solid erfaring med HR og trives med at være både strategisk sparringspartner og praktisk tovholder. Du har sandsynligvis en relevant uddannelse (f.eks. cand.merc.HRM, cand.psych., cand.jur. eller lignende) og mindst 5 års erfaring fra en lignende rolle. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed og kendskab til industriens overenskomst.

Som person sætter du pris på en uformel og tillidsfuld kultur, hvor man har det godt med sine kolleger, og det falder dig naturligt at inddrage både medarbejdere og ledere, så beslutninger træffes i fællesskab og med blik for helheden.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er god til at skabe relationer og tillid – på tværs af hele organisationen
  • Har styr på struktur og kan holde overblik og fremdrift i HR-processer
  • Er nysgerrig, initiativrig og brænder for at gøre en forskel i hverdagen
  • Trives med at være hands-on og tæt på driften

Vi tilbyder

  • En central rolle i en virksomhed med høj faglighed og stærkt fællesskab
  • Mulighed for at sætte dit præg på HR-arbejdet og bidrage til både drift og udvikling
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider og gode kolleger

Send din ansøgning

Lyder dette som noget for dig så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via knappen "Ansøg". Navngiv mailen ”HR Manager”.

Ansøgningsfristen er søndag den 3. august, og der vil blive indkaldt til, og afholdt, 1. samtaler i uge 33. 2. samtaler afholdes i uge 34.

Vi glæder os til at høre fra dig!