Hari Studios A/S
Frederiksberg, Carlsberg Byen, Lyngby, Østerbro og København K

Frisører søges til moderne koncept - uden farve og kemi

Hos Hari tror vi på det enkle. Vi har udelukkende fokus på klip. Vi har ingen farve, ingen vask, ingen kemi. Kun det rene håndværk.

Vi skaber en god stemning og oplevelse for vores kunder. Og vi elsker det!

Vi startede med en klar vision: at skabe en moderne frisøroplevelse, der passer til den virkelighed, folk faktisk lever i. Effektivt, tilgængeligt og til en pris, hvor alle kan være med – uden at gå på kompromis med kvalitet eller stil.

Det har vist sig at være en tilgang, mange sætter pris på – derfor åbner vi løbende nye saloner og vi har brug for dig.

Hvad tilbyder vi?

  • Fleksibilitet, der passer til dig – hvad enten du er til fuldtid eller deltid
  • Løn, der kan mærkes – med en god fast løn og attraktiv bonusordning
  • Plads til at vokse – både fagligt og menneskeligt
  • Et fællesskab med kant – hvor vi løfter hinanden og har det sjovt imens

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet frisør (nyuddannede er også velkomne)
  • Trives i et højt tempo og god stemning
  • Har sans for kvalitet og service

Hos Hari er du ikke bare en del af holdet – du er en vigtig del af det hele.

Vi tror på, at de bedste oplevelser starter med dem, der skaber dem. Derfor gør vi os umage for at tage hånd om dig som frisør – både fagligt og menneskeligt.

For når du har det godt og føler dig værdsat, kan det mærkes hele vejen ud i stolen.

Vi tilbyder faglig udvikling, mulighed for sparring og er altid tilgængelige, hvis du har noget på hjerte.

Vi søger frisører til følgende saloner:

Frederiksberg, Carlsberg Byen, Lyngby, Østerbro & København K.

Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, så tøv ikke – vi vil elske at høre fra dig!