
Kundeservicemedarbejder med ansvar for debitorstyring – ny rolle i stærkt team
Brænder du for kundeservice og har flair for tal? Er du samtidig struktureret, proaktiv og god til at følge op? Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet rolle hos LX Flexleasing A/S.
Om os
Vi er en sund og ambitiøs finansieringsvirksomhed i vækst med 12 engagerede kolleger. Vi gør det enkelt at lease biler – for både privat- og erhvervskunder – og vi lægger stor vægt på personlig service og høj faglighed. Hos os får du indflydelse, korte beslutningsveje og en uformel tone i dagligdagen.
Om stillingen
Som kundeservicemedarbejder i økonomiafdelingen får du en nøglerolle med ansvar for håndtering af forfaldne debitorer, herunder rykkere, inkasso og betalingsaftaler. Du bliver samtidig en vigtig kontaktperson for vores kunder og arbejder tæt sammen med resten af teamet i økonomi og administration.
Dette er en ny funktion, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og processer.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Kundeservice via telefon og mail – venlig, kompetent og løsningsorienteret dialog.
- Ansvar for opfølgning på forfaldne betalinger – rykkere, inkasso og betalingsaftaler.
- Tæt kontakt med samarbejdspartnere.
- Administrative opgaver og ad hoc-support i økonomiafdelingen.
- Bidrage til optimering af rutiner og arbejdsgange.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundeservice og evt. debitorhåndtering, rykkere og inkasso.
- Er struktureret, ansvarlig og trives med at følge op og få afsluttet opgaver.
- Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt.
- Er vant til at arbejde i økonomisystemer og er generelt IT-stærk. Erfaring med Business Central er en fordel, men ikke et krav.
- Har en positiv tilgang og et godt humør – det smitter af på både kolleger og kunder.
Vi tilbyder dig:
- En nyoprettet stilling med mulighed for at forme dine opgaver og dit ansvar.
- Et stærkt fællesskab i et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø.
- Faglig og personlig udvikling i takt med dine ønsker og virksomhedens behov.
- Attraktive ansættelsesvilkår inkl. frokostordning, sundhedsforsikring og pensionsordning.
- En hverdag i Vedbæk med god energi og fokus på kvalitet – både i arbejdet og samarbejdet.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV via QuickApply-knappen "Ansøg". Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
- Regnskabsansvarlig Anne Cecilie Duus Kühnel på 50 98 47 28 eller
- Adm. direktør Uffe Wichmann på 30 70 27 49.
Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig. Samtaler holdes i starten af august.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.