Umove A/S
Glostrup

HSE Manager

Arbejdsmiljø, sikkerhed og medarbejdernes sundhed

Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for mere end 2.000 medarbejdere i en af Danmarks største operatørvirksomheder?

Har du solid erfaring med arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed – og vil du bruge din viden til at løfte både strategiske og praktiske HSE-initiativer i en kompleks organisation med høj driftspuls? Så er du måske vores nye HSE Manager.

Vi søger en dedikeret og erfaren kollega, som skal stå i spidsen for udvikling og implementering af vores HSE-strategi med særligt fokus på medarbejdernes fysiske og mentale helbred. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe en stærk sikkerhedskultur og sikre trivsel i hele organisationen – fra chauffører og værksteder til kontorer og ledelse.

Om stillingen

Som HSE Manager får du en central rolle i at udvikle, drive og følge op på arbejdsmiljø- og sundhedsindsatser på tværs af Umove. Du arbejder tæt sammen med vores Compliance Manager, HR og virksomhedens ledere – og bliver en vigtig rådgiver og sparringspartner i både strategiske og driftsnære arbejdsmiljøspørgsmål.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udvikle og vedligeholde Umoves HSE-strategi og KPI’er i samarbejde med vores Compliance Manager
  • Varetage kontakt til relevante myndigheder (fx Arbejdstilsynet og politi)
  • Rapportere og følge op på arbejdsulykker og nærved-ulykker
  • Drive og facilitere arbejdsmiljøudvalgsarbejdet på tværs af Umove
  • Overvåge og fremme sikkerhedskultur og sundhedsinitiativer
  • Udføre risikovurderinger og APV’er i samarbejde med ledere og HR
  • Planlægge og følge op på sundhedsfremmende aktiviteter
  • Bidrage til trivsel og reduktion af sygefravær i tæt samarbejde med HR
  • Rådgive ledere og medarbejdere om ergonomi, arbejdsmiljø og psykosociale forhold

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med HSE – gerne fra transport-, service- eller industrisektoren
  • Har et godt kendskab til arbejdsmiljølovgivning og relevant certificering
  • Har arbejdet med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • Trives i en driftsnær hverdag og kan kommunikere klart og motiverende
  • Har ledelseserfaring og en proaktiv, involverende tilgang til samarbejde

Vi tilbyder

Hos Umove får du mulighed for både personlig og faglig udvikling i en virksomhed i kraftig vækst. Du vil få en selvstændig og ansvarsfuld rolle, hvor du spiller en central rolle i virksomhedens strategiske udvikling. Vi tilbyder en spændende hverdag med mange udfordringer, hvor du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og dygtige kollegaer.

Vi tilbyder en arbejdsplads med en dynamisk kultur, hvor vi værdsætter samarbejde, ejerskab og handlekraft. Stillingen er baseret på Sjælland, og arbejdspladsen vil være i Glostrup.

Send din ansøgning

Kan du se dig selv i ovenstående job, så hører vi meget gerne fra dig. Vi holder samtaler løbende, og tager stillingsopslaget ned igen, når vi har fundet vores nye kollega. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.umove.dk. Send din ansøgning, dit CV og relevante bilag via "Ansøg"-knappen.


Om Umove

Umove er Danmarks største privatejede busoperatør i kollektiv trafik og løser opgaver for 80 % af de offentlige trafikselskaber i landet. Siden stiftelsen i 2013 har vi vokset til over 2.000 medarbejdere og 900 busser, med en årlig omsætning på over 1.000 MDKK. I 2017 overtog CUBE majoriteten af aktierne, og i 2024 blev Umove solgt til JPMorgan Asset Managements Global Transportation Group.


Om JPMorgan Asset Management’s Global Transportation Group

JPMorgan Asset Managements Global Transportation Group er en global leder inden for transportinvesteringer, grundlagt i 2010. Gruppen investerer i luftfart, jernbane, containerleasing, opladning af elektriske køretøjer, logistik og havvindmøllevedligeholdelse.

Vores vision

Vi stræber efter at være Danmarks bedste operatør i kollektiv trafik og samtidig bidrage til bæredygtige mobilitetsløsninger.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.