
Told- og transportøransvarlig søges til international modevirksomhed, der vil vækste
Søger du muligheden for at tage næste skridt i din udvikling, så er muligheden her i en dynamisk virksomhed med aktiviteter i mange lande.
Til Godske Group, der i dag består af ca. 450 medarbejdere fordelt på selskaber i Danmark, Norge, Tyskland, Holland, Serbien, Letland, Polen, England, Irland og Canada, søges en dygtig told- og transportøransvarlig
Ansvarsområder:
- Daglig håndtering af indgående tolddokumenter
- Toldoplag og afstemning heraf
- Primær kontakt til toldvæsen
- Optimere og drifte koncernens told sammen med kolleger i ind- og udland
- Vejlede og holde kolleger opdateret på toldregler på såvel import og eksport samt toldlager
- Udarbejde og udvikle processer internt i koncernen på toldområdet sammen med kolleger i koncernselskaber
- Sikre optimale transportpriser, herunder forhandling af fragtaftaler
- Ad hoc-opgaver
Vejene til stillingen kan være mange, men vi forestiller os du har solid erfaring indenfor toldområdet. Brancheerfaring vil være en fordel.
Du har en relevant videregående uddannelse.
Du har en rigtig god forståelse for IT og evner at udnytte dette til bedst muligt at effektivisere arbejdsprocesserne. Vi bruger ASPECT4 og Lector.
Vi forventer, du har følgende personlige kvalifikationer:
- Konstruktiv og løsningsorienteret
- Arbejder struktureret
- Coach - god til at skabe et godt team
- Udadvendt, vedholdende, med sans for forretningen
- Behersker engelsk i skrift og tale (tysk vil ligeledes være en fordel)
Stillingen har arbejdssted i både Sunds og Brande, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at bopæl ikke er for langt fra disse lokationer.
Du bedes ansøge online. Skulle du have spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til CEO Ove Christiansen på tlf. 5214 6999.
GODSKE Group A/S er en international modevirksomhed med 17 forskellige brands, målrettet imod kvalitetsbevidste kvinder. Produkterne afsættes primært i Nord- og Vesteuropa, samt Nordamerika, med egne produktionsfaciliteter i Østeuropa. Endvidere drives egne retailbutikker i Danmark og Holland. Koncernen beskæftiger ca. 450 medarbejdere, hvoraf ca. 100 er ansat i Danmark.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.