FLONIDAN A/S
Horsens

Teknikere til test og fejlanalyse af vores SciFlo gasmålere

Teknikere til test og fejlanalyse af vores SciFlo gasmålere Er du tekniker med flair for elektronik, test og fejlfinding – og trives du i en afdeling med faglighed, samarbejde og humor i højsædet? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger teknikere til vores tekniske afdeling, som arbejder med hardware-, software- og pålidelighedstest af vores elektroniske gasmålere. Du bliver en del af et team, hvor vi lægger vægt på videndeling, fleksibilitet og en uformel tone i hverdagen.

Opgaverne kan indebære

Forberedelse, afvikling, analyse og afrapportering af pålidelighedstest (elektronik/hardware/mekanik) som f.eks.:

  • ALT
  • HALT
  • Salttågetest (NSS)

Analyse, beskrivelse, afprøvning og dokumentation af HW der skal overgå til produktionstest som f.eks.:

  • PCBA-test
  • End of line-test
  • Programmer til demonstration af testhåndtag og support/debug ved implementering ved EMS

Skrivning og eksekvering af softwaretest der bl.a. indebærer:

  • Stor grad af automatisering
  • Manuelle test
  • Rapportering

Skrivning af diverse småprogrammer der kan være med til at løse en opgave, hvor vi f.eks. benytter:

  • C#
  • Batch scripts
  • Python
  • VBA

Fejlanalyser af specifikke fejl på produkter fra:

  • EMS
  • Interne tests
  • RMA

Dokumentation:

  • Analyser
  • Rapporter
  • Arbejdsbeskrivelse

Vi forestiller os, at du

Du har en baggrund som elektronikfagtekniker/teknolog med et grundigt kendskab til elektronik og software. Du har tidligere arbejdet med og/eller har interesse for et eller flere af de følgende områder:

  • Pålidelighedstest/levetidstest
  • Testspecifikationer
  • Fejlsøgning
  • Produktudvikling
  • Dokumentation og kvalitetssystemer
  • Programmering

Derudover er du fortrolig med Windows, Excel og Word, behersker engelsk i skrift og tale og er indstillet på enkelte rejsedage.

Vi tilbyder

Du vil få et alsidigt job i en dynamisk virksomhed hvor dine nære kollegaer er teknikere/ingeniører med drive, som vil gøre en forskel og som samarbejder om at nå mål og deadlines. Vi er i en branche med øget digitalisering, så innovation og iværksætteri er højtværdsatte kompetencer. Vi tilbyder fleksible arbejdstider og personalegoder som sund kantine, gratis frugt, sundhedsforsikring, fitnessabonnement, mountainbiking og en aktiv medarbejderforening.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til job@flonidan.dk. Vi gennemgår ansøgninger og indkalder til interviews løbende. Hvis du har brug for at høre yderligere, er du velkommen til at kontakte Test & Service Manager Esben Piltoft på +45 5185 6631.


Hvem er FLONIDAN?

FLONIDAN blev grundlagt i 1982 og har mere end 30 års erfaring i design og udvikling af måleløsninger til gasforsyning. Vores løsninger anvendes af fagfolk i gasforsyningsindustrien, og vi anses for at være blandt de førende virksomheder på dette marked. Vi er et datterselskab af den privatejede AVK-koncern med 4000 dedikerede medarbejdere. FLONIDAN beskæftiger 35 medarbejdere, har base i Horsens og sælger internationalt.