Dyssegården
Kokkedal

Psykolog til børne- og ungehjem

Brænder du for at gøre en forskel for psykisk sårbare børn og unge med særlige behov, hvor du får mulighed for at arbejde i en miljøterapeutisk organisation med børn og unge mellem 10 og 25 år – og kan du gøre en afgørende forskel i deres liv? Så er denne stilling lige noget for dig!

Dine arbejdsområder

  • Individuelle og evt. gruppeterapeutiske forløb med unge
  • Afholdelse af interne behandlingskonferencer sammen med afdelingsleder
  • Ansvar for skriftlig udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Supervision af miljøterapeutisk personale
  • Forældrerådgivning
  • Formidling af psykologfaglig viden
  • Deltagelse i tværfaglige møder

Om Dyssegården

Dyssegården er et selvejende, non-profit børne- og ungehjem, som tilbyder miljøterapeutisk og psykiatrisk døgn- og dagbehandling til ca. 60 unge i alderen 10-23 år. Målgruppen er unge med hoveddiagnoser som skizofreni, autismespektrumforstyrrelse eller OCD, ofte kombineret med angst, selvskade eller spiseforstyrrelser.

Behandlingen bygger på en psykodynamisk og mentaliseringsbaseret miljøterapi, hvor stabile, langvarige relationer er kernen i det daglige arbejde. Vores kultur hviler på værdierne fair proces, gennemsigtighed og teamwork. Dyssegården ligger i naturskønne omgivelser i Nordsjælland og rummer et engageret, tværfagligt personale. Du bliver en del af psykologteamet på seks psykologer med en psykologfaglig leder.

Vi forventer af dig

  • Uddannet psykolog – med eller uden autorisation
  • Interesse for arbejdet med børn og unge samt for en miljøterapeutisk tilgang
  • Lyst til at deltage i behandlingen af unge med psykose- og/eller autismespektrumlidelser
  • Interesse for pårørendearbejde og psykoedukation
  • Arbejder inden for en mentaliseringsbaseret og/eller psykodynamisk referenceramme
  • Fagligt engageret, samarbejdsorienteret og relationsstærk
  • Kan arbejde selvstændigt og er psykisk robust i pressede situationer
  • Tålmodig og i stand til at bevare overblikket i komplekse forløb
  • Formidler psykologfaglig viden letforståeligt, internt såvel som eksternt
  • Struktureret og god til at overholde deadlines for skriftlig dokumentation

Vi tilbyder

  • Individuel og gruppesupervision samt løbende faglig sparring
  • Velstrukturerede arbejdsopgaver med klar tids- og rammestyring
  • Indflydelse på egne opgaver, arbejdstilrettelæggelse og institutionens faglige udvikling
  • Sundhedsforsikring, god frokostordning og adgang til moderne faciliteter – herunder eget fitnesscenter
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Gode muligheder for tværfaglig og psykologfaglig sparring
  • Deltagelse i relevante kurser og konferencer
  • Intern og ekstern supervision
  • Løn efter kvalifikationer

Arbejdstiden er 32-37 timer – angiv venligst dit ønskede timetal.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Irene Højlund på 48 20 78 00.

Ansøgningsfristen er 16. august 2025.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.