Nordic Seafood A/S
Hirtshals

Bliv salgsbackup i et stærkt salgsteam!

Salgsbackup hos Nordic Seafood i Hirtshals

Er du systematisk, selvstændig og handlekraftig, og kan du fungere i et internationalt miljø med en travl hverdag? Så er dette lige jobbet for dig… Til vores hovedkontor i Hirtshals søger vi en salgssupporter, der skal indgå i det daglige samarbejde med vores dygtige salgsteam.

Opgaver

En væsentlig del af jobbet består af kommercielle opgaver som f.eks. kontakt til kunder og leverandører.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver inkluderer bl.a.

  • Ordrebehandling
  • Opfølgning på forespørgsler og ordrer
  • Daglig kontakt til vore internationale salgs- og indkøbskontorer
  • Produktoprettelser i GS1 + kundernes egne portaler
  • Styring af lager, kampagneplaner m.m.
  • Koordinering af emballageopgaver mellem marketing og QC-afdelingen
  • Sustainable procurement + dokumentation

Profil

Vi søger en person, der er løsnings- og kundeorienteret, og som forstår at arbejde systematisk og struktureret for at løse de daglige opgaver.

  • Du har god forretningssans og en god baggrund indenfor handel eller eksport med hovedvægt på salgsadministrative opgaver – gerne med erfaring fra et lignende job.
  • Det er et krav, at du som minimum er flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. Kan du derudover begå dig på andre sprog, vil det være en fordel.
  • Du har brugererfaring med Navision, Axapta eller lignende samt Microsoft-pakken.
  • Du har kendskab til og forståelse for varedeklarering samt krav og processer i forbindelse med udarbejdelse af artworks.
  • Du har lyst til at arbejde i et internationalt miljø og er fleksibel med hensyn til opgaver og arbejdstider.
  • Du er detaljeorienteret, logisk tænkende og lærenem.
  • Du kan tage initiativ på egen hånd samtidig med, at du er nysgerrig og ser værdi i fortsat læring og udvikling.
  • Du er et positivt og udadvendt menneske med et stort overblik og en evne til at prioritere opgaverne.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job i et internationalt miljø, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget. Du kan læse mere om os på www.nordicseafood.com.

Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter erfaring og kvalifikationer plus PFA pensionsordning og helbredssikring. Vi søger tiltrædelse snarest efter aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV via QuickApply-knappen "Ansøg": Vi holder ansættelsessamtaler løbende i rekrutteringsforløbet, og stillingen er åben, indtil rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Sales Officer Thomas Buus Christensen på tlf. 4252 4455 eller HR Manager Dorte Bødker på tlf. 2948 9810.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Nordic Seafood koncernen er en af Europas største udbydere af fisk og skaldyr fra hele verden. Vi har egen import og sælger gennem salgsselskaber i bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig, England, Holland, Kroatien og Italien. Hovedkontoret er placeret i Hirtshals, hvor der også er produktion og fryselager. Koncernen beskæftiger mere end 200 medarbejdere og omsætter årligt for over 3 mia. DKK. Koncernen ejes af Nissui Corporation i Japan, som er en af verdens største producenter og distributører af fisk og skaldyr.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.