
Sjælden udbudt pædagogstilling i en institution med høj kvalitet
Vi søger en ny pædagog til vores børnehus på Nørrebro. Vi søger én som både kan være nærværende i relationen, kan lege og sætte aktiviteter i gang og som er god til at bevare overblikket i løbet af dagen.
Det vigtigste for os er at du deler vores glæde ved arbejdet med børn og som går til arbejdet med lyst, energi og engagement. Vi er et særligt hus, med høj kvalitet og stor tilfredshed blandt både børn, forældre og ikke mindst medarbejdere. Vi vægter den pædagogiske faglighed højt og har en høj andel af pædagoger ansat i huset.
Vi er en selvejende integreret institution i hjertet af Nørrebro lige mellem Assistens Kirkegården og Nørrebroparken og ca. 60 familier har deres daglige gang i huset.
Vi har 40 børnehavebørn i stueetagen og 20 vuggestuebørn på første sal. Vi arbejder med små grupper i løbet af dagen, hvor der er mulighed for at skabe udviklende øjeblikke for alle børn hver dag. Vi står stærkt på vores faglighed og har et solidt pædagogisk fundament.
Vi går på mange ture ud og bruger tid på at glædes over det vi møder på vores vej og som børnene er nysgerrige på. Vi kan godt lide bare tæer, så vi kan mærke jorden under os, og at synge fredagskor sammen på tværs af huset.
Vi forventer, at du har en lyst til at være en fast og tryghedsskabende voksen for vores børn hver dag. Og er nysgerrig på, hvad det gode børneliv er. Vi sigter efter at alle børn oplever livsglæde hver dag i en tryg og rolig hverdag med nærværende voksne. Vi har respekt for hinanden og det vi alle sammen kommer med hver dag, voksne som børn er vi alle vigtige.
Vi er 13 faste folk fordelt i huset (hvoraf 8 er pædagoger), som alle arbejder sammen for at give alle vores børn en god dag.
Hvis du søger stillingen hos os, forventer vi, at du har en lyst til at være end del af det fællesskab, og kan bidrage til, at vi alle kan gå på arbejde og gøre vores bedste for vores børn.
Stillingen er fra d.1.September eller snarest muligt. Stillingen er på 35 timer om ugen fordelt på vagter mellem 7.15 og 16.45 mandag til torsdag, fredag til kl.16.30 og lønnes efter gældende overenskomst med BUPL.
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende sin ansøgning.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.