
Vicevært
Vores vicevært gennem 20 år går på pension til udgangen af 2025. Vi søger derfor en ny vicevært til E/F Lyngborghave, som er beliggende i Birkerød og omfatter 147 ejerlejligheder.
Vi søger en engageret og serviceminded vicevært, der kan sikre et højt kvalitets- og serviceniveau over for lejlighedsejerne og løse de daglige opgaver på en sådan måde, at E/F Lyngborghave fremtræder velvedligeholdt og attraktiv.
Stillingen som vicevært er på 37 timer og indebærer mange forskellige opgaver – både administrative og praktiske. Det er derfor vigtigt, at du trives med en varieret hverdag, hvor næsten ingen dage er ens.
Vi har tilkøbt hjælp til trappevask og snerydning samt ferieafløsning.
Arbejdet som vicevært udføres med reference til bestyrelsen, og den daglige kontakt er bestyrelsesformanden. Det forventes dog, at du kan arbejde selvstændigt med stor indflydelse på tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdsopgaverne.
Vi lægger vægt på, at du er udadvendt og imødekommende og trives med at være alene i dagligdagen.
Arbejdsopgaver:
- Tilsyn af tekniske installationer
- Løbende overvågning af ejendommen med henblik på sikring af god vedligeholdelse
- Renholdelse, reparation og mindre vedligeholdelsesopgaver på og i bygninger og af inventar
- Rekvirering af håndværkere og tilsyn/kontrol af udført arbejde samt fakturakontrol
- Pasning og pleje af lille skov og grønne områder, herunder græsslåning, renholdelse af bede, hækklipning og beskæring af buske og træer
- Renholdelse af fællesarealer, herunder stier, parkeringspladser og legeplads
- Vedligeholdelse af maskinpark
- Optælling og salg af vaskemønter via MobilePay
- Lettere snerydning/saltning
Baggrund:
- Udadvendt, serviceminded og imødekommende og gerne med mindst 5 års erfaring med lignende opgaver
- Har et stærkt og veludviklet servicegen og et godt overblik over dine arbejdsopgaver
- Kan arbejde selvstændigt og har et godt blik for, hvilke opgaver der skal løses
- Har faglig stolthed og kan bevare roen i forskellige arbejdssituationer
- Kvalitetsbevidst, initiativrig, udviklingsorienteret og fleksibel
- Kan beherske Office-pakken på pc
- Taler og skriver flydende dansk
- Har kørekort kategori B
- Trives med at være alene i opgaverne
- Ren straffe- og børneattest
Vi kan tilbyde:
- Frihed under ansvar
- Fri telefon
- Arbejdstøj
- Relevante kurser
- Godt og positivt samarbejde med bestyrelsen
- Mulighed for selv at skabe fremtiden i foreningen
- Gode løn- og ansættelsesvilkår med pension
- Mindre driftsfællesskab med anden ejerforening
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og vi ønsker tiltrædelse den 15. november 2025. Du er altid velkommen til at kontakte formanden for ejerforeningen, Annemarie Jensen på tlf. 2859 5753, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Din ansøgning og CV sender du til mail: formand.lyngborghave@gmail.com senest 31. august 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.