
Håndværkere til Lodbyg Entreprise ApS – specialister i flydespartel og cementbaserede undergulve
I Lodbyg Entreprise ved Holbæk oplever vi stor travlhed, og vi søger derfor håndværkere til støbning af gulv på vores mange forskelligartede projekter. Så har du erfaring med cementbaserede undergulve og flydespartel eller har mod på at lære det, så læs med her.
Om stillingen
Du kommer til at indgå i et dygtigt, friskt og kvalitetsbevidst team, der er specialiseret i at støbe forskellige typer cementbaserede undergulve og flydespartel. Du vil være tilknyttet Lodbyg Entreprises kontor i Holbæk, og det vil være en fordel, hvis du bor i nærheden. Vi har mange forskelligartede projekter i hele landet, dog mest på Sjælland, og jobbet vil omfatte arbejde på mange forskellige byggepladser.
Din profil
- Du har god håndværksmæssig erfaring fra byggebranchen.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med støbning af bl.a. flydespartel, EPS-beton og epoxy, men det er ikke en forudsætning, da vi sørger for grundig oplæring.
- Du er selvstændig og ansvarsfuld.
- Du går op i godt håndværk og at levere god kvalitet.
- Du har godt humør og gåpåmod.
- Du har kørekort, da dette er en forudsætning for din ansættelse.
Vi tilbyder
- Konkurrencedygtig løn + pensionsordning
- En alsidig og spændende hverdag, hvor du prøver kræfter med forskellige projekter.
- Et stærkt fællesskab med dedikerede fagfolk.
- Gode muligheder for at udvikle dig fagligt.
Sådan søger du
Hvis det lyder som dig, så send din ansøgning og CV til hr@teqton.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Skou på tlf. 6178 1259 eller Gustav Olsen på tlf. 2680 1259. Vi holder løbende samtaler og der er tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale. Vi glæder os til at høre fra dig!
Lodbyg Entreprise – vi lægger vandret for kunderne
I Lodbyg Entreprise er vi specialister i cementbaserede undergulve, og har løsninger til underlag for de fleste belægninger. Siden vores start i 2003 har Lodbyg opbygget en stærk ekspertise i branchen. I dag mestrer vi alt fra flydespartel, flydemørtel og EPS-beton til lydgulve, industrigulve, komfortgulve og facadegulve, så vi kan sikre et stærkt og stabilt fundament for enhver opgave.
Vi er i dag 25 ansatte i Lodbyg Entreprise, der er en del af TEQTON Group, som b.la. tæller virksomhederne Teqcoat A/S, Vesla Gulve A/S og Teqton Danmark A/S – så udviklings- og jobmulighederne er mange internt i koncernen.