NordVestBO
Holstebro

Controller/Forvaltningskonsulent

NordVestBO søger en dygtig Controller/Forvaltningskonsulent til vores administration i Holstebro.

Velkommen til NordVestBO

NordVestBO er et alment boligselskab med hovedkontor i Holstebro. Vi er cirka 60 medarbejdere, og vi administrerer 3.300 ungdoms-, familie- og ældreboliger i Holstebro og Struer samt en håndfuld private andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger. Vi sætter en ære i at bygge, renovere og udleje attraktive boliger og holde vores 43 afdelinger i en god stand. Vi er en almen boligorganisation med service i højsædet og boliger til alle.

Jobbet

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med fokus på ejendomsadministration. Vores administration drives fra kontoret i Holstebro, hvor du får 23 kolleger i administrationen og et tæt samarbejde med ca. 37 kolleger i vicevært-, rengørings- og gartnerteams i Holstebro og Struer.

Du vil fysisk komme til at sidde i regnskabsafdelingen i Holstebro sammen med 4 andre kollegaer.

I NordVestBO hjælper vi hinanden og har fokus på både medarbejdere, lejere og ejendomme.

Dine opgaver

Som Controller/Forvaltningskonsulent i vores team, bliver dine opgaver:

Regnskab og økonomi:

  • Ansvar for udarbejdelse af regnskaber, budgetter og varslinger for ca. 10-15 afdelinger
  • Kontakt til afdelingsbestyrelser og fremlæggelse af regnskab og budget på afdelingsmøder
  • Udarbejdelse af regnskab, budget og fakturering for ejendomsadministrationsselskabet
  • Økonomisk opfølgning på byggesager i samarbejde med direktør og økonomichef
  • Diverse ad hoc-opgaver for økonomichefen, herunder afstemninger til hovedselskabet.

Forvaltning:

  • GDPR-ansvarlig (i samarbejde med Gap Solutions), inkl. deltagelse i ERFA-gruppe 4-6 gange årligt
  • Tovholder på forretningsgange sammen med direktøren og chefgruppen, inkl. klargøring og opfølgning på møder
  • Tovholder for arbejdsmiljøudvalget, herunder referatskrivning og opfølgning på beslutninger.

Diverse opgaver:

  • Fakturering til samarbejdspartnere
  • Godkendelse af betalinger i banken
  • Indberetning og afstemning af moms for to selskaber
  • Indberetning til BLIS (regnskaber)
  • Bogføring af diverse opkrævninger i boligafdelinger
  • Løbende ad hoc-opgaver.

Vi forventer, at du:

  • Har en økonomisk uddannelse
  • Har erfaring fra en økonomiafdeling – gerne med controlling og rapportering
  • Er vant til at arbejde med Microsoft Office, især Excel
  • Har erfaring med EG Bolig (en fordel, men ikke et krav)
  • Er udadvendt og proaktiv og møder folk med et smil
  • Har gode kommunikationsevner og tør udfordre opgaverne konstruktivt.

Hvad tilbyder vi:

Hos NordVestBO får du afvekslende opgaver og en høj grad af frihed under ansvar. Vi vægter work-life-balance, medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø højt.

Ansættelse sker iht. Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service (HK/BL/Dansk Erhverv) og løn efter kvalifikationer samt gode personalegoder, herunder:

  • Sundhedsforsikring
  • Fri mobiltelefon og internet
  • Tilskud til massage
  • Frokostordning
  • Velfungerende og aktiv personaleforening

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. betalte pauser. Du får et job med gode muligheder for faglig udvikling.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 12. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Økonomichef Allan Juhl Jensen, telefon: 51 27 99 09, mail: ajj@nordvestbo.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.