
Controller/Forvaltningskonsulent
NordVestBO søger en dygtig Controller/Forvaltningskonsulent til vores administration i Holstebro.
Velkommen til NordVestBO
NordVestBO er et alment boligselskab med hovedkontor i Holstebro. Vi er cirka 60 medarbejdere, og vi administrerer 3.300 ungdoms-, familie- og ældreboliger i Holstebro og Struer samt en håndfuld private andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger. Vi sætter en ære i at bygge, renovere og udleje attraktive boliger og holde vores 43 afdelinger i en god stand. Vi er en almen boligorganisation med service i højsædet og boliger til alle.
Jobbet
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med fokus på ejendomsadministration. Vores administration drives fra kontoret i Holstebro, hvor du får 23 kolleger i administrationen og et tæt samarbejde med ca. 37 kolleger i vicevært-, rengørings- og gartnerteams i Holstebro og Struer.
Du vil fysisk komme til at sidde i regnskabsafdelingen i Holstebro sammen med 4 andre kollegaer.
I NordVestBO hjælper vi hinanden og har fokus på både medarbejdere, lejere og ejendomme.
Dine opgaver
Som Controller/Forvaltningskonsulent i vores team, bliver dine opgaver:
Regnskab og økonomi:
- Ansvar for udarbejdelse af regnskaber, budgetter og varslinger for ca. 10-15 afdelinger
- Kontakt til afdelingsbestyrelser og fremlæggelse af regnskab og budget på afdelingsmøder
- Udarbejdelse af regnskab, budget og fakturering for ejendomsadministrationsselskabet
- Økonomisk opfølgning på byggesager i samarbejde med direktør og økonomichef
- Diverse ad hoc-opgaver for økonomichefen, herunder afstemninger til hovedselskabet.
Forvaltning:
- GDPR-ansvarlig (i samarbejde med Gap Solutions), inkl. deltagelse i ERFA-gruppe 4-6 gange årligt
- Tovholder på forretningsgange sammen med direktøren og chefgruppen, inkl. klargøring og opfølgning på møder
- Tovholder for arbejdsmiljøudvalget, herunder referatskrivning og opfølgning på beslutninger.
Diverse opgaver:
- Fakturering til samarbejdspartnere
- Godkendelse af betalinger i banken
- Indberetning og afstemning af moms for to selskaber
- Indberetning til BLIS (regnskaber)
- Bogføring af diverse opkrævninger i boligafdelinger
- Løbende ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du:
- Har en økonomisk uddannelse
- Har erfaring fra en økonomiafdeling – gerne med controlling og rapportering
- Er vant til at arbejde med Microsoft Office, især Excel
- Har erfaring med EG Bolig (en fordel, men ikke et krav)
- Er udadvendt og proaktiv og møder folk med et smil
- Har gode kommunikationsevner og tør udfordre opgaverne konstruktivt.
Hvad tilbyder vi:
Hos NordVestBO får du afvekslende opgaver og en høj grad af frihed under ansvar. Vi vægter work-life-balance, medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø højt.
Ansættelse sker iht. Funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service (HK/BL/Dansk Erhverv) og løn efter kvalifikationer samt gode personalegoder, herunder:
- Sundhedsforsikring
- Fri mobiltelefon og internet
- Tilskud til massage
- Frokostordning
- Velfungerende og aktiv personaleforening
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. betalte pauser. Du får et job med gode muligheder for faglig udvikling.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 12. august 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Økonomichef Allan Juhl Jensen, telefon: 51 27 99 09, mail: ajj@nordvestbo.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.