Multiflora A/S
Taastrup

Salgskonsulenter til Multiflora på Copenhagen Markets

Vil du være en del af blomsterbranchens mest dynamiske morgenteam?

Vi har travlt hos Multiflora, og vi søger derfor engagerede og selvstændige kollegaer, der har lyst til at tage del i en hverdag fyldt med friske varer, faste kunder og højt tempo fra de tidlige morgentimer. Vi tilbyder en alsidig stilling i et stærkt team med humor, ansvar og mulighed for faglig udvikling – og hvor ingen dage er helt ens.

Stillingerne

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger, men deltid kan også komme på tale, hvis det passer bedre for de rette kandidater.

Arbejdstiden ligger i de tidlige morgentimer – med mødetid i tidsrummet kl. 02:30 – 04:00 – fra mandag til lørdag. Vi arbejder hver anden lørdag, og har til gengæld fri om mandagen i den efterfølgende uge.

De primære opgaver vil være:

  • Modtagelse og opstilling af varer på vores fysiske stade.
  • Håndtering af webordre og klargøring til transport.
  • Betjening og vejledning af kunder, der handler direkte på staden.
  • Kvalitetstjek af varer samt løbende optælling og vedligeholdelse af varelager.
  • Diverse ad hoc-opgaver i dagligdagen.

Vi forestiller os, at kandidaterne:

  • Har erfaring fra blomster- eller plantebranchen – eller er motiveret for at tilegne sig viden inden for området.
  • Har erfaring med salg, kundeservice og lagerhåndtering, og trives med en alsidig hverdag.
  • Er udadvendte, arbejder selvstændigt og har et stærkt drive. Er troværdig, engageret og har en naturlig evne til at forstå og imødekomme kundernes behov.
  • Er struktureret og har sans for opfølgning – samt sikre, at aftaler bliver overholdt, og at kunden oplever høj kvalitet og pålidelighed i samarbejdet.
  • Trives i et dynamisk miljø med til tider højt tempo og mange sideløbende opgaver.
  • Har en vis erfaring med IT og er nysgerrig og lærenem i forhold til nye systemer og digitale arbejdsgange.

Vi tilbyder:

  • En grundig oplæring samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et stærkt sammenhold, hvor vi støtter hinanden i alle situationer og arbejder sammen som et team for at nå fælles mål.
  • Et erfarent og engageret hold med høj anciennitet, hvor arbejdsmiljøet er uformelt og præget af humor og godt humør.
  • Mulighed for stor indflydelse på din hverdag og dit ansvarsområde.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til sascha@multiflora.dk.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør/Ejer Christian Eggert på telefon: 28 38 28 58 eller Controller Sascha Finne-Larsson på telefon: 53 63 13 58.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, efter sommerferien.

Om os

Multiflora A/S er en veletableret og anerkendt leverandør til blomsterbranchen med speciale i snitblomster, pyntegrønt, tørprodukter og tilbehør til erhvervskunder.

Vi er kendt som trendsættere i branchen og sætter en ære i at levere eksklusive kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser. Vores vision er at være den foretrukne samarbejdspartner for både kunder og leverandører – og vi stræber efter at forene kunst, mode og bæredygtighed i vores sortiment og daglige arbejde.

Multiflora består af et stærkt setup med fysisk stade på Copenhagen Markets i Taastrup, suppleret af en moderne webshop og en kørende salgslastbil, som servicerer vores kunder direkte.