
Administrativ medarbejder med PA-opgaver søges til stor lægeklinik
Er du struktureret, selvstændig og god til at bevare overblik over mange bolde i luften? Har du erfaring med administation, planlægning og HR – og vil du være en del af en moderne og uformel arbejdsplads, hvor du kan få indflydelse på din egen hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter hos Mit Lægehus Rødovre
Om os:
Mit Lægehus Rødovre er en af landets største lægeklinikker og er beliggende i Rødovre Centrum i store lyse lokaler. Vores team består af ca 35 medarbejdere, og vi betjener ca 13500 tilmeldte patienter.
Om stillingen:
Vi søger en medarbejder til at hjælpe os med at varetage de administrative opgaver i klinikken i tæt samarbejde med klinikkens praksismanager. Din rolle vil spænde bredt og du vil få en central funktion i klinikkens daglige drift og udvikling. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du vil derfor kunne få stor indflydelse på, hvilke opgaver denne skal indeholde.
Dine opgaver vil bla være:
- Varetage HR-opgaver med onboarding, personaleadministration, vedligeholdelse af persondata, kontrakter osv
- Varetage kommunikation og opfølgning med eksterne samarbejdspartnere og leverandører, herunder indhentelse af tilbud mm
- Opdatering af hjemmeside og mindre kommunikationsopgaver, herunder opdatering af interne instrukser og håndbøger
- Kalenderstyring
- Varetage PA-opgaver for ledelsen
- Bidrage til løbende udvikling og effektivisering af klinikkens arbejdsgange
- I mindre omfang praktiske ad hoc-opgaver, feks varemodtagelse, post, indkøb til møder osv.
Vi forestiller os, at du
- har en kontoruddannelse eller tilsvarende samt erfaring med administation, HR eller bogholderi
- kan håndtere personfølsomme oplysninger med høj integritet
- er erfaren bruger af Office-pakken og gerne erfaring med opdatering af hjemmeside
- stærke skriftlige og kommunikative kompetencer
- trives i en rolle, hvor du både skal være struktureret og fleksibel
- er i stand til at arbejde selvstændigt og selv være med til at definere dine opgaver
- kan trives med at være den eneste i din faggruppe blandt sundhedsfaglige medarbejdere med vidt forskellige baggrunde
- har veludviklede samarbejdsevner og formår at have blik for teamets samlede opgaver
- er indstillet på tæt parløb med vores praksismanager, som du skal dele kontor med
Vi tilbyder:
- en dynamisk arbejdsplads med stærk samarbejdskultur og fokus på et godt arbejdsmiljø
- en arbejdsplads med høj faglighed, gensidig respekt og plads til forskellighed
- en hverdag, hvor alle bidrager på tværs af funktioner og kompetencer
- en varieret arbejdsdag med forskellige typer af arbejdsopgaver og med mulighed for stor indflydelse på disse
- frokostordning med egen kok
- gratis parkering og gode forbindelse med offentlig transport
- fleksibel arbejdstid med 28-32 timer ugentligt
Tiltrædelse: 1.11.25 eller snarest derefter
Ansøgningsfrist: 15.8.25
Løn: efter kvalifikationer
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.