Mosbaek A/S
Køge

Omhyggelig Rustfast Kleinsmed søges til selvstændige opgaver

”Vi beskytter miljøet og reducerer samfundets udgifter med vores regnvandshåndtering”

Vores arbejdsområde er fremstilling og udvikling af vandbremser. Løsningerne er individuelle og benyttes til at tilbageholde og bremse regnvand, så kloaksystemer og vandløb beskyttes og oversvømmelser undgås. Et produkt hvor både miljø og økonomi er i fokus. Vores produkter tilpasses det eksakte projekt og er fremstillet i syrefast rustfrit stål.

Har du lyst til at arbejde i en mindre virksomhed, hvor der sættes pris på din selvstændighed, omhyggelighed og dit rolige gemyt, så er Mosbaek A/S nok det rette sted for dig.

Du har opgaven fra start til slut

Skæring af delene sker på Fiberlaserskærer, og herefter er ansvaret for at få produktet fremstillet dit. Du kommer til at valse, bukke, klippe og svejse og når produktet er samlet, renser du svejsningerne med TIG-Brush. Alle smedene i vores virksomhed arbejder med samme arbejdsgange og høje faglighed – så der er masser af kollegial hjælp at hente.

Engagerede kollegaer står klar til at hjælpe

Vi har fire smede, med en aldersspredning fra 24-64 år, hvoraf to har fleksjob. Derudover har vi en smedelærling. Kvalitet er vores varemærke og vores succes afhænger af kundernes tilfredshed med vores produkter. Derfor er kvalitetsledelse ISO9001 en naturlig del af den daglige drift - vi hjælper hinanden med at levere den bedste kvalitet hver gang.

På kontoret udarbejder vi tilbud, behandler ordrer, markedsfører produkterne, forhandler med distributører, giver teknisk support og varetager videreudvikling af produktet.

Lange ansættelser er en generel tendens i virksomheden, der er i vækst og der er et stort uopdyrket marked på verdensplan.

Velordnede arbejdsforhold og et godt arbejdsklima

Arbejdstiden er 37 timer, og er som udgangspunkt fra kl. 7.00-15.30 mandag til torsdag og fra kl. 7.00-12.00 fredag. Der er mulighed for flekstid. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og vi følger overenskomsten mellem TeqnikArbejdsgiverne og Dansk Metal.

Vi har en uformel omgangstone, og kontor og værksted arbejder tæt sammen.

Hvis du synes dette lyder som en arbejdsplads for dig i en længere årrække opfordrer vi dig til at ansøge.

Send din ansøgning til Værkfører Kim Mosbæk via knappen "Ansøg". Ønsker du flere oplysninger er du meget velkommen til at ringe til Kim på tlf. 56 63 85 80. Du kan læse mere om os på www.mosbaek.dk