AVK Holding A/S
Galten

Vi søger en dygtig værktøjsmager eller industritekniker i AVK Holding

Vi søger en værktøjsmager eller industritekniker med erfaring inden for fremstilling af værktøjer.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team i AVK Tech Toolshop med 15 medarbejdere, der i samarbejde med AVK´s produktions-steder udvikler og fremstiller specialmaskiner, trykprøveudstyr, pulvercoating-anlæg, formværktøjer og meget andet produktionsudstyr.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Fremstilling af værktøjer på CNC maskiner
  • Fremstilling af prototyper fra AVK´s udviklingsafdeling
  • Montage af væktøjer

Faglige kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du er uddannet værktøjsmager eller industritekniker og har erfaring med CAM programmering og CNC fræsning.

Erfaring med CNC drejning vil også være en fordel - men det er ikke en betingelse.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en global virksomhed.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Et globalt arbejdsmiljø præget af vækst og innovation.
  • Et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Kristensen på tlf: 8754 2100.

Venligst send din ansøgning inkl. CV og anbefalinger til lok@avk.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende.


Om AVK

AVK’s kerneområde er udvikling og produktion af ventiler, hydranter og tilbehør.

Vores produkter er vigtige dele i infrastrukturen verden over inden for håndtering af drikkevand, gas, spildevand, brandbekæmpelse og en lang række industrielle processer.

AVK er en familiejet koncern, og har hovedkvarter i Galten mellem Aarhus og Silkeborg.

Med en omsætning på DKK 9 milliarder i 2024 og mere end 5.000 medarbejdere på 100+ produktions- og salgsselskaber over hele verden, er AVK en betydelig spiller i vandindustrien.

AVK ønsker at være en ansvarlig og troværdig virksomhed, som evner at balancere økonomiske, miljømæssige og sociale forhold. Bæredygtige tiltag er således grundlæggende i vores produktion og vi har et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Se mere om AVK her: www.avkvalves.com, hvor du også kan læse om, hvordan vi behandler dine personlige data.