The Meat Club ApS

Fuldtidsstilling hos TheMeatClub i Aalborg Øst

Er du vild med kød, systemer og sociale medier? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos TheMeatClub søger vi en ny kollega til en nyoprettet fuldtidsstilling i Aalborg Øst. Du kommer til at arbejde tæt sammen med daglig driftsleder, Emil, og får en central rolle i både vores pakkeri og i den digitale del af virksomheden.

Stillingen er alsidig og kræver, at du både kan tage fat fysisk og har lyst til at bidrage til vores online tilstedeværelse.

Dine primære opgaver:

  • Pakkeri og lager:
    • Finde og pakke varer.
    • Holde overblik over pakning, ansatte og styre afhentningen af vores færdigpakkede paller.
    • Sikre de rette beholdninger af emballage, så pakkeriet kan fungere.
  • Sortering og optælling af varer til webshoppen
  • Kundeservice – både skriftligt og telefonisk
  • Opdatering af produkter og indhold på hjemmesiden
  • Hjælp til content og markedsføring
    • Være med til at optage og udvikle indhold til sociale medier.
    • Deltage i videoer og filmoptagelser.

Vi forestiller os, at du:

  • Er ansvarsbevidst og kan tage ejerskab over dine opgaver.
  • Har overblik og trives med systemer og struktur.
  • Kan arbejde hurtigt og effektivt, når det kræves – uden at miste fokus.
  • Er udadvendt, imødekommende og har et højt humør.
  • Er vant til at bruge computer.
  • Har interesse for godt kød og madlavning – gerne også grill.
  • Har lyst til at være med til at udvikle idéer og sparre om content til sociale medier.

Kendskab til kød og tidligere erfaring er en fordel – men ikke et krav. Vi vægter engagement og personlighed højt.

Sådan søger du:

Send os:

  • Dit CV.
  • En kort videoansøgning (maks. 90 sekunder) – vi vil hellere se dig end at læse om dig

Ansøgningen sendes til Job@themeatclub.dk

Ansøgningsfrist: 31. juli

Har du spørgsmål vedrørende denne stilling er du velkommen til at kontakte følgende: Emil Fich Larsen +45 2859 8253. Træffes bedst på hverdage imellem 11-14.

Vi glæder os til at høre fra dig.