
Haahrs Skoles SFO søger pædagog
Da én af vores dygtige pædagoger har søgt og fået andet arbejde, søger vi en årgangspædagog fra 1. oktober.
Haahrs Skole er en udviklingsorienteret privatskole centralt beliggende i Svendborg. Skolen er tosporet og har godt 500 elever fordelt på 0. til 10. årgang. Heraf er de ca. 160 tilmeldt skolens SFO. Pr. 1. april tager vi tillige imod 44 børn i skolens forårs-SFO.
På Haahrs Skole er værdigrundlaget bygget op omkring engagement, trivsel og faglighed.
I skolens SFO er anerkendelse, fællesskab, nærvær og ikke mindst leg omdrejningspunkt for det enkelte barns udvikling. Vi vægter et varieret udbud af aktiviteter, som børnene kan vælge at deltage i, men prioriterer også børnenes frie tid og mulighed for selvbestemmelse.
Arbejdstiden vil primært ligge i SFO-tiden, som dagligt er fra 12.45-17.00. Vi har på Haahrs Skole en struktur, hvor årgangspædagogerne på 0.-4. årgang indgår i en del af skoledagen. Årgangspædagogens arbejde vil således også være i skoledelen. Blandt andet samarbejder årgangspædagogen med én af klasselærerne omkring den ugentlige trivselsundervisning. Som årgangspædagog forventes man at følge en årgang fra de begynder i ForårsSFO til og med 4. årgang.
Vi forventer, at du:
- hver dag møder ind med en positiv indstilling til arbejdet
- er engageret, aktiv og ansvarsbevidst
- er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende i dit møde med børnene
- bidrager til et godt samarbejde med såvel forældre som kolleger
- er visionær og ser muligheder frem for begrænsninger
- er fleksibel, stabil og robust
- har en pædagogisk uddannelse og baggrund
Øvrig information:
Stillingen er på 30 timer om ugen (30/37)
Løn- og ansættelsesforhold jævnfør gældende overenskomst - BUPL og Skoleforeningen ved Frie Grundskoler.
Ansøgningen, samt relevante bilag, skal være os i hænde senest søndag den 17. august 2025 klokken 12.00. Ansøgningen sendes til job@haahrs.dk
Samtaler afholdes i uge 34
For yderligere oplysninger se www.haahrs.dk eller kontakt afdelingsleder Mette Bisgaard på 41 44 91 21 eller skoleleder Michael Graugaard på 24 96 01 90.