Billund Kommune
Billund

Er du vores nye vært med flair for værtskab og tempo i skoene?

Billund Idrætscenter søger en energisk og udviklingsorienteret vært/værtinde
– en nøglespiller til en spændende rejse mod nye mål

  • ‍Kan du holde tempoet, når det går stærkt?
  • Har du blik for både detaljen og det store spil?
  • Er du passioneret omkring værtskab, fællesskab og udvikling?

Så kan det være dig, vi mangler på holdet i Billund Idrætscenter!

En nøgleposition midt i et center i bevægelse

Billund Idrætscenter står foran en spændende forandringsproces. Hvis alt går godt, er vi på vej fra kommunal drift til selvejende institution – og du får mulighed for at spille en central rolle i denne transformation. Samtidig er der udarbejdet en ambitiøs helhedsplan, som skitserer centrets fremtidige udvikling og potentiale.

Som vært/værtinde bliver du en del af et stærkt hold og får en nøgleposition i både den daglige drift og centrets langsigtede udvikling. Du bliver ansigtet udadtil og skaber nærværende, professionel og imødekommende service – uanset om det er i caféen, receptionen eller til events.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Drift og udvikling af reception og café (egenkontrol, indkøb, vagtplanlægning m.m.)
  • Planlægning og afvikling af møder, konferencer og events
  • SoMe-ansvarlig – du ved, hvad der fanger opmærksomheden!
  • Være med til at gøre Billund Idrætscenter til et endnu stærkere samlingspunkt for idræt, fællesskab og lokale aktiviteter

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med værtskab – fx fra konferenceverdenen, reception eller cafédrift
  • Tænker i udvikling og trives med at sætte nye ideer i spil
  • Har et stærkt økonomisk overblik og forstår at sammensætte de helt rigtige Møde- og arrangements pakker.
  • Er udadvendt og smilende – og elsker, når huset summer af liv
  • Er struktureret og tager ansvar – uden at miste overblikket
  • Har flair for sociale medier og ved, hvordan man bruger dem strategisk
  • Trives med fleksible arbejdstider – herunder aften og weekend
  • Værdsætter samarbejde med foreninger, frivillige og husets gæster/brugere.
  • Har mod på at stå i front – også når tempoet stiger

Om Billund Idrætscenter

Billund Idrætscenter er hele byens hus. Her mødes skole, foreninger, borgere og gæster i tre idrætshaller, et moderne springcenter, mødelokaler, stor foyer, café og udendørsanlæg med kunstgræs og beach-faciliteter. Vi samarbejder tæt med foreningerne og Billundskolen og huser et væld af aktiviteter året rundt.

Læs mere om os og helhedsplanen her:
billundidraetscenter.dk
Helhedsplan

Det praktiske

Ansættelse: Senest 1. oktober 2025 – gerne før.
Ansøgningsfrist: 30. juli 2025.

Samtaler:

  1. runde – uge 33
  2. runde – uge 34

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst – 37 timer om ugen.

Ansøgning:

Sendes via Billund Kommunes rekrutteringssystem

Spørgsmål til stillingen?

Kontakt centerleder Christina Schilling på tlf. 23 71 68 07

Husk at skrive i din ansøgning, at du fandt jobbet på Jobindex.

Er du klar til at tage værtskabet til næste niveau?

Så glæder vi os til at høre fra dig!


VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?

Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.

Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.

Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.