
Visitator til Social Myndighed Voksen
Vi bidrager til, at Guldborgsund Kommune er et godt sted at leve og bo - også for mennesker i sårbare og svære livssituationer. Vi håber, at du vil være med til dét arbejde, og at du derfor vil gribe muligheden for at blive vores nye kollega på det specialiserede socialområde 1. oktober 2025.
Vi har store ambitioner for visitationen på det specialiserede voksenområde i Guldborgsund Kommune og står midt i en spændende udvikling, hvor vi løfter vores afdeling i fællesskab.
Vi har helt konkret aktiveret en udviklingsplan, der blandt andet går i retning af mere teambaseret opgaveløsning – og vi håber, at du kunne have lyst til at være med på holdet.
Du vil blive en del af et dedikeret team, hvor vi både har det sjovt, støtter hinanden i den daglige opgaveløsning og løbende folder potentialerne ud sammen.
Vi har blandt andet fokus på:
- En styrket visitationspraksis med afsæt i VUM 2.0. og den recoveryorienterede rehabiliteringstilgang
- Retssikkerhed, borgerinddragelse, kompetenceudvikling og regelforenkling
- Opfølgning, tæt dialog og samarbejde mellem visitation og udfører
Vi ser frem til at byde velkommen hos os
Om du slentrer, løber, cykler eller kører på arbejde, så møder du ind til en dag i fællesskabets tegn. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det slet ikke! Det er hverdagen hos os i Center for Trivsel & Social Indsats.
Til gengæld kan vi ikke garantere, at alle dage ser ens ud. Vi møder blandt andet opgaver, der kommer ind fra højre, og ændrede behov hos den enkelte borger, som vi samarbejder med.
Fleksibilitet er derfor et nøgleord hos os. Fleksibilitet betyder for eksempel også, at du har mulighed for at tilrettelægge dit arbejde, så det passer ind i din hverdag.
Vores primære opgaver knytter sig til sagsbehandling for voksne med betydeligt nedsat funktionsniveau bl.a. socialt udsatte, psykisk syge, udviklingshæmmede og fysisk handicappede.
Vi arbejder ud fra Servicelovens §§85, 97, 98, 103, 104, 107, 108, 109, 110 samt ABL §105/SEL §85.
Og vi kan garantere, at du bliver en del af et hold, der arbejder med at:
- Afklare medborgernes fysiske og/eller psykiske funktionsniveau og rehabiliteringspotentiale ud fra de muligheder og relationer, den enkelte borger har
- Vurdere behov for indsatser, opstille mål og træffe socialfaglige afgørelser
- Sikre fagligt velbegrundede og helhedsorienterede indsatser
- Følge op på handleplaner, mål og indsatser
- Sikre medborgernes retssikkerhed.
Vi søger en kollega, der
- Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Er du uddannet ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog eller sygeplejerske er du også velkommen til at ansøge, hvis du har dokumenteret erfaring med myndighedsområdet
- Har erfaring med myndighedsopgaven og er klar på din funktion som visitator
- Kan navigere i uforudsigelige og komplekse situationer
- Kan opsøge og give faglig kollegial sparring ved behov
- Har kørekort og er vant til at køre bil - Vores medborgere bor både i og udenfor Guldborgsund Kommune, og derfor er kørekort en forudsætning
- Har lyst til at arbejde i et stærkt fællesskab, hvor inspiration og nysgerrighed er en logisk tilgang i hverdagen
Vi tilbyder dig
- At blive en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab i et center, hvor der er højt til loftet og de sociale hjerter banker i takt med dine kollegaer, som alle brænder for kerneopgaven
- Fleksible arbejdsdage/arbejdstilrettelæggelse og en høj grad af tillidskultur
- Arbejde i en organisation i forandring
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde
- Grundig introduktion til Nexus og ”buddy-ordning”
- Mulighed for sociale aktiviteter udenfor arbejdstid. bl.a.: biografture, fyraftensspisning og meget andet.
Er du interesseret?
Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Heidi Utermøhl i Handicap Voksen på tlf. 25 18 17 78 i uge 27, 28 og 29 og herefter til afdelingsleder i Social Myndighed Voksen Mie Holm på tlf. 25 18 04 34.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Stillingen er på fuld tid og vi ser gerne at du kan starte 1. oktober 2025.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil vi indhente referencer efter forudgående aftale med dig.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Er du klar til at sende en ansøgning?
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV senest søndag den 17. august 2025. Samtaler forventes gennemført onsdag den 20. og torsdag den 21. august 2025 og eventuel 2. samtale forventes afholdt fredag den 22. august 2025.
Vil du være med til at løfte kerneopgaven i tæt samarbejde med medborgerne på det specialiserede socialområde? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!